Den tidligere dopingdømte russiske Team Katusha-rytter Ilnur Zakarin snød favoritter som Christopher Froome, Nairo Quintana og Vicenzo Nibali og snuppede den samlede sejr i optaktsløbet til Giro D' Italia, Romandiet Rundt.

Den 25-årige russer var inden den 17,3 kilometer afsluttende enkelstart i Lausanne i Schweiz seks sekunder foran franske Thibaut Pinot og 16 sekunder foran Sky-kaptajn Froome.

Det forspring formåede Ilnur Zakarin endda at udbygge og endte 35 sekunder foran Froome, der sluttede på en skuffende samlet tredjeplads i løbet.

Det blev den helt store dag for Team Katusha, da Simon Spilak kørte en fantomtid og endte på løbets samlede andenplads - 17 sekunder efter holdkammeret Zakarin.

Spilak kunne dog ikke slå det tyske damplokomotiv Tony Martin på etapen, der de seneste år været urørlig på enkelstarten. Martin var 11 sekunder hurtigere end Spilak.

Resultat 6. etape:
1. Tony Martin 23:17:71
2. Simon Spilak + 11
3. Ilnur Zakarin + 13

Samlet stilling:
1. Ilnur Zakarin
2. Simon Spilak +17
3. Chris Froome +35