Sidste års 2'er i Tour de France holder fast i, at han ikke prøvede at besejre sin holdkaptajn.

Chris Froome fra Team Sky afviser endnu engang at han bevidst forsøgte at distancere sin kaptajn på La Toussuire under årets Tour de France. Froome udtrykker samtidig beklagelse over, at hans holdkammerat angiveligt overvejede at forlade løbet samme aften.

Wiggins blev dog i løbet og kunne senere fejre sin samlede sejr på podiet i Paris foran Froome på det næstøverste trin. Alligevel skriver Wiggins i sin nyligt udgivne selvbiografi (foreløbigt den anden i karrieren), at han var "en smule forvirret", da Froome igen gik i offensiven i Pyrenæerne på Peyragudes.

- Jeg er ked af at han oplevede det sådan, udtaler Froome til den italienske avis, Gazzetta dello Sport.

- Jeg kørte aldrig mod ham, selvom der ikke var mange folk der indså det. Hvis jeg angreb, var det for at vinde tid på dem, der var lige bag os - frem for alt Nibali, som er en stor rytter og som bliver Wiggins primære rival i Giro'en 2013. Jeg var altid loyal - 100 procent.

Wiggins har valgt at satse på netop Giro'en næste år og vil agere som hjælperytter for Froome under Tour'en.