Direktør for Dansk Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen, har samarbejdet med Anti Doping Danmark om den store dopingrapport, der tirsdag blev offentliggjort og afslørede et omfattende og organiseret dopingmisbrug i dansk cykelsport.

Rapporten bygger på en lang række vidneudsagn og erkendelser fra danske og udenlandske cykelstjerner - heriblandt Bjarne Riis - men på grund af forældelsesfristen på otte år kan der ikke rejses sager mod nogle af de involverede.

»Selvfølgelig ville vi gerne have rejst en egentlig sag, fordi vi egentlig gerne vil straffe folk, der har begået noget forkert. Men jeg er ikke skuffet. Jeg er derimod stolt over, at vi har kunne få nogle ting frem, som ingen andre kunnet få frem. Vi har sat et fokus på et markant ledelsessvigt. Og det vigtigste er egentlig virkningen fremadrettet, og at vi har kunne komme med nogle anbefalinger. Det er jeg stolt af.«

Riis kunne have lagt alle kort på bordet, da han indrømmede sit eget dopingmisbrug i 2007. Det gjorde han tydeligvis ikke. Er det skuffende?

»Jeg er selvfølgelig altid skuffet, når der er nogen, der gør noget forkert. Jeg elsker cykelsporten - og idræt generelt. Og doping, matchfixing osv. er altødelæggende for idrætten, så selvfølgelig er jeg skuffet, når folk gør noget forkert. Det er jeg generelt, og det er jeg også over Bjarne Riis. Men undersøgelsen har ikke handlet om moralske opstød, men om konkret at afdække nogle faktuelle ting. Jeg kan bare konstatere, at der er nogen, der har forbrudt sig mod nogle regler, og det er simpelthen for dårligt.«

Har Riis fortalt jer hele sandheden?

»I rapporten erkender han to nye forhold (at han kendte til Tyler Hamiltons bloddoping, og at han selv bloddopede sig, red.), og så er der nogle forhold, han ikke erkender, men hvor vi vurderer, at vi tror mere på nogle andre. Det er vores vurdering, at han ikke siger hele sandheden.«

Har Riis en fremtid i cykelsporten?

»Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg kan henvise til vores anbefalinger om et egnethedskriterium for at kunne få licens som sportsdirektør, holdejer osv. At man simpelthen foretager en vurdering, om personer har fået gjort op med fortiden og fortalt sandheden. For vi kan se, at når folk har en uerkendt dopingfortid, så har andre folk klemmer på dem, og så er det svært for dem at komme ud af snyde-kulturen.«

Hvad er det for en mentalitet, der har præget Riis’ generation af cykelryttere?

»Det er en mentalitet, hvor man dybest set ikke følte, at man gjorde noget forkert. Man følte, at reglen var, at det var ok at gøre det, så længe man ikke blev opdaget. Det var en syg kultur.«

Er det ikke lidt påfaldende, at det vælter frem med indrømmelser nu, hvor rytterne bliver beskyttet af forældelsesfristen?

»Det er klart, at det er påfaldende, hvad man er villig til at snakke om lige op til forældelsesfristen. Men det er ikke overraskende. Og jeg mener ikke, at det underminerer troværdigheden i de udsagn, vi bruger i rapporten. Flere af de folk , vi har talt med - eksempelvis Michael Rasmussen, Jörg Jaksche og Tyler Hamilton - er jo blevet straffet for tilståelser inden for forældelsesfristen.«

Hvordan skal vi forholde os over for personerne, der har bidraget til rapporten?

»Positivt! Jeg køber ikke den med, at fordi en rytter har taget doping i sin fortid, så er han løgner for altid. I det sekund man lægger kortene på bordet, så er det fordi, man ønsker at gøre rent bord. Men det passer tit systemet fint at sige ’ham kan vi ikke stole, for han har løjet tidligere’. Men det er i mine øjne en ekstremt underlig argumentation, for så kan man jo aldrig nogensinde stole på nogen som helst.«