SÅ fik vi vores etapesejr. Det er super fedt og et kæmpe plaster på såret efter skuffelsen over at miste Alberto. Det er samtidig fire år siden, holdet har vundet en Tour de France-etape, derfor er det ekstra skønt, at Rafal vinder. Det er næsten svært at sætte ord på.
Nu har rytterne og alle omkring holdet fået et kæmpe moral-boost, og de kan gå ind i næste uge med selvtillid. Jeg ved, at de har været langt nede efter Albertos exit.
Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen...
Den første etapesejr er altid den sværeste at tage. Nu er der en helt anden afslappet stemning på holdet og en anden glæde. Presset og nervøsiteten er væk, og de kan koncentrere sig udelukkende om at præstere. Det kan gøre, at der kommer mere fra dem i den sidste uge.
Jeg må også sige, at en Tour uden en etapesejr til os ikke havde været godkendt, selvom at Alberto styrtede.Efter sådan en sejr plejer vores kok at lave en ekstra god dessert til os, og normalt drikker vi også et glas vin ved bordet. Stemningen er i top, og man sidder lige 20 minutter længere og snakker. Jeg kunne godt forstille mig, at Oleg køber en god flaske Dom Perignon-champagne til drengene.
Holdet kørte fantastisk. Nicolas Roche ofrede sig virkelig for Rafal, det var fedt at se. På Rafals vegne er jeg sindssygt glad. Det er hans første professionelle sejr – og hvilken en. Han har vist mange gange, hvor stor en klasse, han besidder, nu gør han det igen.
Han kom til holdet i 2011 og viste allerede der, at han var en god rytter. De første år skulle han lære, i 2013 slog han så igennem i Giroen.
Rafal har store kvaliteter, og med det, han har vist i Giroen og her i Touren, er der er ingen tvivl om, at han i fremtiden vil kunne køre sig på podiet i en af de store Tours. Jeg vil også rose holdet for at være gode til at føre ham stille og roligt frem. Nu må vi se om et par år, om han ikke er klar til at give den en skalle i Tour de France. Han har i hvert fald roen, og han stresser ikke.
Som person er han er herlig fyr. Jeg har boet en del på værelse med ham, når vi har været på træningslejr. Desuden bor han nede i Lucca ved mig, så vi kører tit og træner sammen.
Dog må jeg lige kritisere hans musiksmag. På vej til etaper hører han altid DJ Tiësto og sådan noget, det kan han godt lide. Det er vi så ikke helt enige om, men heldigvis tager han høretelefoner på. Desværre hører han det altid så svine højt, at alle i bussen kan høre det.
Til sidst vil jeg nå at nævne AG2R-holdet. Det kørte virkelig flot på etapen. De havde Christophe Riblon til at tage sig af det, jeg kalder tonser-kilometerne. Holdet lagde pres på op ad Izoard og på den efterfølgende nedkørsel, så Thibaut Pinot og Jurgen Van den Broeck måtte bruge mange kræfter. Måske fordi der var skabt en stressituation, og Van den Broeck ikke havde fået spist nok inden sidste stigning, da han var tvunget til at arbejde, endte Jurgen Van den Broeck med at tabe tid.
Det var en rigtig flot etape af AG2R, det skal de have ros for. I det hele taget er fransk cykelsport virkelig kommet med igen efter mange svære år, man må så håbe, at det ikke er for meget for dem.
