Hvor var det bare møghamrende ærgerligt med Alberto Contador, og jeg har så frygteligt ondt af ham. Jeg ved, hvor meget han har forberedt sig til det her løb. Han var topklar og min helt store favorit til at vinde – og så styrter han ud på den måde.

Det er også trist for Tour de France, at vi allerede har sagt farvel til de to helt store favoritter, Chris Froome og nu Alberto. Det var den duel, vi havde glædet os til – og så med Nibali som outsider ...

Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen...


Vi må også konstatere, at Vincenzo Nibali er den klart stærkeste og med det stærkeste hold, så nu handler det for alle de andre om at kæmpe om andenpladsen. Touren er selvfølgelig ikke slut, og meget kan ske, men mit klare bud er, at Nibali vinder i Paris. Han var den bedste på stigningerne, så det er der ikke megen tvivl om. Heldigvis virker de efterfølgende med Alejandro Valverde, Romain Bardet, Richie Porte, Thibaut Pinot, Tejay van Garderen og Perault som værende ret lige, så det bliver mellem dem, vi skal have de store kampe.

For vores hold er det et gigantisk granatchok, og det er rigtig godt, der er en hviledag nu. Ikke bare for at komme til kræfter rent fysisk, men også for at forberede sig på en helt anden Tour rent mentalt. Som hjælperytter kører man jo også for at komme først ind i Paris – den drøm er væk nu. Hele indstillingen skal ændres, for efter i dag handler det om etapesejre. Og her synes jeg, at holdet har gode muligheder i resten af løbet. I bjergene er det Michael Rogers, Rafal Majka og Nicholas Roche, der skal forsøge at ramme udbrud, mens det de kommende dage på flad vej er Matteo Tossato, Daniele Benatti og Michael Mørkøv, som skal forsøge. Og holder udbruddene hjem på de to næste etaper, er det hurtige folk i små grupper.

Jeg tror også, at det vil udvikle sig til et cowboyder-løb uden den store kontrol, for vi og Team Sky har ingen interesse i at diktere noget. Så er der kun Astana tilbage. Og det kan godt betyde, at der er muligheder for at køre offensivt. Så selvom det er trist, er der altså rig mulighed for, at det kan blive seværdigt de næste uger. Med den hastighed folk ryger ud af Touren, kan meget jo ske.

Alberto Contadors styrt viser jo også, hvor skrøbeligt det er. Cykling forudsætter, at man har formen, men i den grad også heldet. Nogle gange går det op og andre gange ned. For Alberto handler det om, at han skal fokusere på, at han var præcis, hvor han skulle være og så bruge det som motivation til eksempelvis Vuelta a España. Det er et kæmpe slag, og det understreger bare, hvor svært det er at vinde Touren mange gange. Man må bare tage hatten af for dem, der har gjort det flere gange. Jeg ved godt, at Lance Armstrong fik taget sine sejre fra sig, men man må stadig respektere, at han klarede sig fri af styrt, for det er virkelig ikke nemt at undgå.

Det var også frygtelige veje at køre på. Der var både våde og tørre veje, og det er noget af det værste, fordi det er så svært at gennemskue, hvilke sving man kan tage med fuld fart, og hvilke man skal liste sig igennem. Og tager man dem alle langsomt, bliver man sat.