Den første uge i Touren sparede han meget energi.

Efter en hviledag begynder tredje uge i Touren i dag. Den er rigtig hård, især for kroppen men også mentalt. Man er så smadret, når man vågner. Man orker nærmest ikke at åbne øjnene, og det føles som om, man har influenza. Det er simpelthen, fordi man er så træt. Det er som om, man er 50 år gammel, når man skal ud af sengen.

På dette tidspunkt orker man heller ikke at spise mad længere. De første to uger har man stoppet sig og spist og spist, men nu gider man ikke mere. Derfor har vi også selv en kok med på holdet, så vi får velsmagende mad, man faktisk har lyst til. Alligevel er det svært at få ned, og man skal tvinge sig selv til at spise nok. Når folk er smadrede, glemmer de også ofte at få spist tilpas meget.

Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen...



Som seer skal man være opmærksom på, at udmattelsen kan spille ind på løbet. Netop fordi folk er trætte, kan man ikke altid sige, at det nødvendigvis er en bjergrytter, der kører bedst opad. Det kan ligeså godt være en rytter, der normalt er bedre på de flade stykker, men fordi han er bedre restitueret, kan han vinde.

I løbet af en Tour har man et vist antal kræfter, man kan bruge. Der er ryttere, der får skudt det hele af i løbet af de to første uger. Måske er de styrtet eller også har de prøvet meget. Det koster nu. De vil mangle energi, og de skal bare sørge for at overleve. På nuværende tidspunkt er der måske 40 procent, der falder i den kategori, resten kan fortsat præge løbet.

Jeg kan godt forestille mig, at Rafal Majka får en rigtig god tredje uge. Den første uge i Touren sparede han meget energi. Det var i øvrigt sådan, jeg selv kørte i 2012, da jeg blev nummer 14. Jeg sad bare nede bagi og sparede kræfter og var ikke med i al stressen. Det tænker man måske ikke på i første uge, fordi man er frisk, men det koster i den sidste uge.

Bjarne har en fast vending. Han siger altid, at man skal prøve at sætte så mange kræfter i banken som muligt. Kræfterne skal være tilbage i tredje uge, det er der ryttere, der godt kan glemme.

I tredje uge kan man se en ende på det hele. For mange ryttere er der reelt kun fire etaper tilbage, for de to sidste er enkeltstarten og så etapen til Paris. Så selvom det bliver tre hårde dage i bjergene, er det til at overskue. Mentalt er man ok, kroppen er dog smadret.

Det optimale i forhold til Tour de France og vægten er at møde op ét kilo for tung. Derfra kan man ligeså stille tabe sig lidt. Det er umuligt dagligt at spise det, der skal til for at holde vægten helt på plads. For på de lange dage kan man snildt forbrænde 6000 kalorier, hvilket faktisk betyder, at man uden problemer kunne indtage 9000 kalorier uden at tage på. Det er nærmest umuligt, selvom man spiste chokolade hele tiden. Derfor er der dage, hvor man kommer i underskud, og det gør ikke noget, man starter lidt for tung, bare det ikke er for meget.

Her i sidste uge får man også en del vand i kroppen, og rent vægtmæssigt kommer man således til at køre lidt tungere. Som regel begynder og ender jeg Touren i samme vægt på grund af vand i kroppen, men efter tre til fire dage med restitution vejer jeg pludselig to kilo mindre. Jeg har simpelthen tisset al væsken ud. Jeg har prøvet at sammenligne billeder af mig fra Tourens start og tre uger senere. Det er sindssygt, hvilken forskel der er. Man bliver afpillet i ansigtet.

Når kroppen gør så ondt, er det min erfaring, at der går 80 til 100 kilometer af en etape, før man føler, at der er ordentlig gang i kroppen i den sidste uge. Det er en mærkelig fornemmelse, for når der så først er gang i den, er der satme også fuld fart på. Man kan bare blive ved og ved. Jeg har oplevet at have de bedste ben nogensinde i tredje uge. Nu får vi at se, hvem der har det på samme måde.