Vi har set ryttere, der er blevet presset, og så kan det godt ende galt i skal også huske på, at vi stadigvæk har Alberto Contador på holdet. Godt nok har Rafal Majka potentialet, men Contador har for længst bevist sit værd.

I Rafal Majka kan jeg sagtens se en fremtidig Tour de France-vinder. Som vi ser i år, skal der selvfølgelig også held til, men han har evnerne til at vinde sådan et stort løb.

Der skal dog forbedringer til. Han kører en okay enkeltstart, men han skal stadigvæk arbejde på at blive hurtigere. På de dage vil han tabe for meget tid til de bedste. På nedkørslerne skal han også blive stærkere, for han har haft problemer. Opad er han til gengæld en af de bedste i verden i øjeblikket.


Holdet skal fortsætte med at føre ham stille og roligt frem. Vi har set ryttere, der er blevet presset, og så kan det godt ende galt. Vi skal også huske på, at vi stadigvæk har Alberto Contador på holdet. Godt nok har Rafal Majka potentialet, men Contador har for længst bevist sit værd. Lad Majka få et par år endnu, og så skal han måske forsøge at vinde Giro d’Italia til næste år. Han har lært meget i denne Tour, så mon ikke en plads på podiet i Giroen til næste år er muligt.

I går vandt Rafal Majka på flotteste vis. Det alle seerne ikke så, var gruppettoen. Mange tror, det er en speciel gruppe af ryttere, der ikke kan finde ud af at køre på cykel. Sådan er det langt fra. Det er gode folk, de har bare ikke bjergene som deres force. Derfor holder de sammen. De kører vanvittigt stærk på nedkørslerne og de flader stykker, opad går det meget langsomt. Typisk taber gruppettoen opad, men vinder tid nedad.

Der er altid én rytter, der styrer den. Typisk er det Bernhard Eisel fra Team Sky. Jeg har aldrig kørt i den med ham, men jeg har hørt mange historier om ham. Mine holdkammerater Christopher Juul Jensen og Jay McCarthy har for eksempel fået en hård medfart af Eisel, da de kørte lidt for stærkt opad. Han styrer alle i gruppettoen, og derfor har han også fået tilnavnet ’King of the kids’.

Gruppetto-lederen står for udregningerne, og han ved, hvor meget de kan tillade sig at smide af tid, uden de falder for tidsgrænsen. En mand som Bernhard Eisel ved dog godt, at det er sjældent, at løbs-juryen smider 60 mand ud, hvis de er kommet for sent i mål. Så ryger for meget af feltet.

Det er ikke alle cykelryttere, der er lige gode til matematik, så der er til tider debatter om, hvor lang tid gruppettoen må smide. Det kan medføre, at ryttere speeder op og bliver voldsomt upopulære.

I 2012 kørte vi en meget hård etape. Karsten Kroon førte i gruppettoen, og et par af vores holdkammerater blev sat. Bagude sad de og råbte og skreg over radioen, at Kroon skulle sætte farten ned, men han var totalt ligeglad. Bagefter sagde Kroon, at han var tilfreds, for han havde fået Mark Cavendish til at græde opad den sidste stigning. Historien går så på, at Cavendish havde fået en flue i øjet, og det var derfor tårerne var der. Karsten Kroon var alligevel stolt.

Under alle omstændigheder er der altid store diskussioner i gruppettoen, for der sidder ryttere, som faktisk er for gode til at sidde der, og de vil gerne køre lidt stærkere. Nu bliver de tunge drenge sikkert sure på mig, hvis de læser det her, men jeg må så også sige, at det går ret langsomt til tider dernede.

Gruppettoen bliver dannet, når man rammer stigningen. På et tidspunkt føler rytterne bagerst, at det gør ondt, og det strammer til. Så råber de ’gruppetto’ højt og venter for at se, om der er andre ryttere, der er med på at danne en gruppetto. Det bliver de ved med, indtil der er ryttere nok, der falder af feltet. Mange lytter også over radioen til, hvad sportsdirektørerne siger, for hvis nu der ligger en flok et par minutter bagude, kan det bedre betale sig at falde tilbage.