Hold da op en forfærdelig etape på brostenene. Alt blev vendt på hovedet i dette års Tour.

Først vil jeg dog lige slå fast, at rent sikkerhedsmæssigt var det ok, at arrangørerne havde taget etapen med. Jeg brød mig ikke om de mange styrt, men de fleste af dem skete jo faktisk på normal vej og ikke på på brostenene, hvilket skyldes den hårde positionskamp. Der er altid styrt i Touren, så det var fair nok, at der denne gang var brosten med på programmet. Men jeg kan også sige med sikkerhed, at jeg ville have hadet hvert et sekund af den etape, hvis jeg selv havde været med.

Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen...


Jeg er ærgerlig over, at Chris Froome er ude af Tour de France. Det er den forsvarende mester, og det er trist at tage afsked med ham på den måde. Men en ny duel er opstået med Vincenzo Nibali, der var den helt store vinder sammen med Astana.

De kørte en superetape med Lieuwe Westra i udbrud og Jakob Fuglsang som skræmmende stærk hjælperytter. Nibali har nu 2,37 minutter ned til Alberto og 2,11 til Alejandro Valverde.

En anden vinder er selvfølgelig Lars Boom fra Belkin, der vandt etapen. Og ekstra sejt, fordi jeg så ham sige inden etapen, at nok har de Bauke Mollema i klassementet, men brostenene var altså en sag for ham. Sådan noget kan godt være farligt, men mon ikke han er tilgivet.

Set for spændingens skyld frem i løbet - og med Froome ude - tegner det godt. Jeg kan allerede nu forestille mig, at nogle af de bjergetaper, der skulle køres sikkert, i stedet bliver kørt offensivt. Men det hele er anderledes nu. For inden Tour de France begyndte, var Vincenzo Nibali udråbt som manden, der skulle skabe kaos i bjergene med sine angreb. Nu sidder han pludselig i trøjen og skal køre mere defensivt, så spørgsmålet er jo, hvem der så skal skabe angrebene.

Jeg tror, at Alberto Contador er ok tilfreds. Selvfølgelig havde han håbet at komme bedre igennem etapen og så stort et tidstab havde han ikke regnet med. Men vigtigst af alt styrtede han ikke. Det var der mange af de andre favoritter, der gjorde. Jurgen van den Broeck, Andrew Talansky og Richie Porte var nede, mens Chris Froome helt måtte udgå. Det kan godt få betydning de kommende dage, for der kan være efterveer, selv om der heldigvis venter nogle lidt rolige dage på flad vej.

Det kan koste dyrt at have været i asfalten, fordi et styrt sidder i kroppen. Kroppen bruger rigtig meget energi på at komme sig oven på et hårdt slag, så det koster på restitutionen generelt. Der kan også være styrt, der simpelthen sætter sig rent mentalt.

Styrtet i forgårs, hvor Lotto-Belisols Bart de Clercq røg ned i en rundkørsel, fordi forhjulet skred ud. Det kan virkelig sætte sig i hovedet på en, fordi man kan miste lidt af troen på sit udstyr, og måske holder igen i lignende situationer - og så koster det kræfter at komme tilbage. Thibaut Pinot fik jo en kæmpe krise under Tour de France sidste år, fordi han blev bange for nedkørsler efter et styrt. Det tog ham det meste af et år at komme igen. Der er også styrt, hvor kroppen bare siger nej - men først senere.

Da jeg styrtede i Giroen, havde jeg det ikke godt, men kunne dog køre til mål. Natten efter kunne jeg ikke bevæge nakken, fordi jeg havde fået så stort et slag. Så der kan ofte gå 12 eller måske 24 timer, før man for alvor kender alvorligheden af et styrt. Heldigvis slap Alberto Contador. Nu skal han bare finde stederne til at angribe Vincenzo Nibali.