En ny undersøgelse konkluderer, at der foregår aftalt spil i dansk cykelløb. DCU har aldrig haft en sag om aftalte resultater, men kan ikke afvise, at det foregår.
I international cykelsport kører der i øjeblikket en stor sag om aftalt spil. Cykelrytterne Alexander Vinokourov og Alexandr Kolobnev er mistænkt for at have aftalt, hvem der skulle vinde forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège i 2010.
De to venner fra hver sit hold var i udbrud sammen, og Vinokourov endte med at vinde løbet. Siden er en italiensk avis kommet i besiddelse af en email-udveksling mellem to ryttere, hvor det fremgår, at Vinokourov har overført 150.000 euro (ca. 1,1 mio kr) til Kolobnev som tak for hjælpen.
Begge parter erkender pengeoverførslen, men afviser at der er tale om betaling for sejren i Liège.
Sagen ligger lige nu hos den internationale cykelunion (UCI), som skal vurdere, om det kan dokumenteres, at der er tale om aftalt spil.
Ingen er i tvivl om, at hvis det aftalte spil kan dokumenteres, så er det snyd, og skal straffes hårdt.
Men hvad hvis en lignende aftalte har fundet sted i et lille dansk cykelløb og pengeoverførslen lyder på 800 kroner i stedet for en god million kroner? Skal det så straffes lige så hårdt?
Det er et af de spørgsmål, som rejser sig på baggrund af en forskningsartikel af Martin Wang Hjørngaard og Ask Vest Christiansen fra Aarhus Universitet, som udgives i tidsskriftet »Forum for Idræt« før jul.
Under titlen »Du kan ikke købe dig til noget, du ikke er« afdækker artiklen gennem interviews med flere danske A-ryttere, at aftalt spil i selv mindre danske løb er ganske udbredt.
Aftalerne kan have både taktisk karakter og direkte afregning i form af penge efter løbet.
Helt ned til 800 kroner for en sejr. Tre ryttere fortæller anonymt, hvordan de har oplevet, at danske løb på den ene eller anden måde er blevet aftalt enten før eller under løbet. Aftaler ryttere og hold imellem er helt almindeligt.
- Hovedkonklusionen er, at der laves aftaler i cykelsport om præmier og placeringer. Men på det datagrundlag vi har nu, vil det være forkert at kalde det for snyd, siger lektor på Institut for Folkesundhed i Aarhus, Ask Vest Christiansen.
I andre sportsgrene ville man ikke tøve med at kalde det snyd og matchfixing, hvis resultater bliver bestemt enten før eller undervejs.
Men så enkelt er det ikke i cykelsporten. Her gælder andre regler i forhold til processen i sporten, da man i cykelsporten er tvunget til at arbejde sammen med konkurrenter.
Når ryttere er i udbrud har de på tværs af holdene en fælles konkurrent i form af vindmodstanden, som de sammen skal kæmpe mod.
Bagved ligger et felt og jagter, og i den proces opstår alliancer og taktik, som i sig selv er en slags korruption modsat andre sportsgrene.
- Derfor kan man kan ikke tale om snyd på samme måde i cykelsport, for det er ikke noget, man kan aftale på forhånd, hvor et syndikat i Asien har besluttet, hvordan det skal være, som man har set i fodbold. I cykelsport bliver man nødt til at være blandt de bedste for overhovedet at kunne indgå sådan en aftale, siger Ask Vest Christiansen.
Matchfixing har de senere år fået større opmærksomhed eftersom store sager om organiseret snyd er blevet afsløret i alle slags sportsgrene over hele verden.
I Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er matchfixing blevet et område, som man har sat større fokus på for at undgå sager, som blandt andet er set i Italien og Tyskland.
I cykelsporten er der tale om en anden slags matchfixing, fordi resultaterne ikke kan arrangeres på forhånd. Men hvad skal man så kalde det, når et resultat bliver aftalt undervejs i et løb?
Ask Vest Christiansen stiller selv spørgsmålet om, hvornår der er tale om snyd.
Er det, når to danske ryttere aftaler, at den ene får lov til at vinde løbet, imens den anden får præmien, eller er det, når man betaler en konkurrent 1.000, 10.000 eller 100.000 kroner for at samarbejde undervejs, men overgive sejren til sidst?
- Sagen med Vinokourov og Kolobnev ses som matchfixing og skal straffes, men hvad er forskellen på den sag, og så det der bliver lavet i et A-løb i Danmark, hvor to ryttere deler placering og præmie imellem sig? For mig at se, er der ikke andet end beløbet til forskel på de to sager. Det ene er 1,1 millioner kroner værd, og det andet er 800 kroner værd, siger Ask Vest Christiansen.
På trods af at aftalt spil er ret udbredt i danske løb, har der aldrig været en sag om det, fortæller Danmarks Cykle Unions (DCU) direktør Jesper Worre.
I 90erne var der snak om, at der var urent trav i Stjerneløbet, hvor nogle ryttere ventede på andre ryttere, men ellers har der ikke været sager om aftalt spil.
Regel nummer 1 på landsholdet er, at rytterne ikke må indgå handler med konkurrenterne, fortæller Worre. Han kan dog ikke afvise, at der i danske A-løb indgåes ulovlige aftaler, som undersøgelsen peger på.
- Det er ikke noget udbredt problem i dansk cykling, for der bliver altså kørt væddeløb. Men derfor er det ikke umuligt, at der findes eksempler på, at der er blevet lavet aftaler. Vi kan ikke helt afvise det, siger Worre, som peger på, at cykelløb i sin natur har taktiske aftaler involveret.
- Det er en hårfin balance, for selvfølgelig arbejder man sammen med sine konkurrenter og specielt i etapeløb, hvor nogle kører om klassementet og nogle kører for spurterne. Det ser vi jo alle sammen til Tour de France, hvordan de forskellige hold arbejder sammen. Der er en masse taktik, og det handler om at finde alliancer.
- Det er snyd, når man aftaler udfaldet, når man nærmer sig målstregen. Men man kan ikke aftale det før starten på løbet, og det er heller ikke muligt at spille på det, så det er et andet slags problem.
