Hvor kom Steven Kruijswijk lige fra? Den førende rytter i Giro d’Italia har altid stået i skyggen af hollandske stjerner som Robert Gesink og Tom Dumoulin, men kan nu skrive et særligt kapitel til historiebogen.
Når Steven Kruijswijk i disse dage drøner op over den ene bjergtop efter den anden, står der uden tvivl italienere i siden af vejen, som konstant stiller sig selv spørgsmålet: Hvem i alverden er hollænderen fra Lotto NL-Jumbo, der kører i maglia rosa, den lyserøde førertrøje?
Det er nu ikke kun i Italien, at Steven Kruijswijk er et mindre mysterium for de fleste. Det er han også i resten af cykelverdenen og i hjemlandet Holland.
Godt nok blev han sidste år nummer syv i Giroen, som han i år kører for sjette gang, og han har også en ottendeplads fra 2011 i den italienske rundtur – hans to bedste resultater i en Grand Tour nogensinde. Ikke desto mindre talte cykelsportskendere og folk i hjemlandet langt mere om landsmanden Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) som det hollandske vinderbud til Giroen. Det eneste vinderbud fra træsko-landet, vel at mærke, om end Dumoulin, der havde førertrøjen i begyndelsen af Giroen, også var at regne for lidt af et langskud.
Mark Minerus har i mange år fulgt cykelsporten tæt. Han er journalist på den hollandske avis de Volkskrant, og han erkender, at det på ingen måde stod skrevet i sten, at Kruijswijk med kun fire etaper tilbage af Giroen skulle ligge til at vinde så klart, som det er tilfældet.
»Han er normalt ikke en rytter, der vinder meget. Han har ikke for alvor været afgørende tidligere. Nu er det så første gang, at han er i pink, og han er blevet patron i feltet. Det havde vi ikke forventet,« siger Mark Minerus, der efter at have skiftet til et nyt resortområde i journalistikken i 2014 stadig følger sporten ganske tæt.
Det var på 14. etape af Giro d’Italia, at Steven Kruijswijk satte kløerne i den lyserøde førertrøje og chokerede de fleste i hjemlandet og resten af cykelverdenen.
Hollænderen rejste sig i sadlen på den sidste stigning Passo Valparola og parkerede næsten bogstaveligt talt Vincenzo Nibali (Astana) på det stejle bjerg. Det så helt overskudsagtigt ud, da Kruijswijk 10-15 sekunder efter sit angreb satte sig ned igen, kiggede sig over skulderen og så Astana-italieneren træde firkantet længere bagude. Hollænderen rettede bare blikket fremad igen og kørte sammen med Esteban Chaves og Georg Preidler i mål i overbevisende stil – langt foran klassementskanonerne Vincenzo Nibali og Alejandro Valverde.
Den manøvre chokerede i Holland, og det har ikke gjort den nyopfundne store hype om Steven Kruijswijk mindre, at han efterfølgende i totalt overbevisende stil har været i stand til at forsvare førertrøjen, fortæller Manon Colson, som tidligere har været chefredaktør på magasinet Procycling. Colson arbejder nu for det hollandske sportstalkshow Peptalk, og hun mærker tydeligt hollændernes begejstring og måben.
»Det er en overraskelse for alle. Hvis nogen skulle have gættet inden Giroen, ville alle have sagt Tom Dumoulin som det bedste bud til klassementet. Ingen nævnte Steven Kruijswijk,« siger Manon Colson.
Hun hæfter sig dog ved, at Kruijswijk ofte har kørt gode resultater hjem i Giroen.
»Hvis du ser på det mere rationelt, ville det have været mere logisk at nævne Kruijswijk, for han har lavet nogle gode resultater tidligere i Giroen. Han er meget fokuseret på Giroen. Han vælger at køre den i stedet for Tour de France. Giroen er hans løb, og sådan har det været i hele hans karriere. Det er det tidspunkt på året, hvor han er bedst,« siger Manon Colson.
Djævlens advokat kunne måske med rette indvende, at ingen af de store navne som Vincenzo Nibali og Alejandro Valverde ser ud til for alvor at have ramt Giro-topformen endnu. At det er en del af forklaringen på, at Kruijswijk lige så overraskende som klovnen i fødselsdagskagen er sprunget ud af ingenting.
Det er i hvert fald et synspunkt, som den danske eks-rytter André Steensen, der i ungdomsårene kørte mange gange mod Steven Kruijswijk, har.
»Jeg havde nok ikke set ham som Giro-vinder. Nibalis træner Paolo Slongo har været ude at sige, at de største ryttere i feltet har været lidt under niveau, og at det er derfor, at vi ser ryttere som Bob Jungels og Steven Kruijswijk gøre det så godt. Kruijswijk er dog samtidig en stabil og flittig rytter, der er inde i en positiv spiral, og det har formentlig hjulpet ham i Giroen,« siger den nuværende sportsdirektør på Stölting-holdet.
Da 28-årige Kruijswijk var ungdomsrytter, lignede han ikke umiddelbart en mand, der seks-otte år senere skulle ligge til at vinde en Grand Tour. Steensen beskriver hollænderen som ’ikke ret stor dengang’, og han lavede aldrig de store resultater. Det indtryk har hollænderne også haft.
»Hans historie er lidt sjov,« siger Mark Minerus og fortsætter:
»Han kommer fra en sydlig provins i Holland og var som ung rytter ikke specielt talentfuld. Han var ikke den bedste, men han gav aldrig op. Hans tidligere træner har fortalt, at hans ansigt altid blev rødt som en tomat. Han blev ikke betragtet som den mest talentfulde rytter på Rabobank, men holdet kunne selvfølgelig se hans potentiale. Efterfølgende er han flyttet til Girona i Spanien sammen med Robert Gesink og har gjort en masse små ting rigtigt.«
Apropos det med at vinde minder Holland lidt om Danmark, når det kommer til grand tours – det bugner ikke ligefrem med sejre. Hollandske Jan Janssen vandt Vueltaen i 1967 og Tour de France året efter, og siden fulgte klatreren med det noget mere karakteristiske navn, Joop Zoetemelk, og sejrede i Vueltaen i 1979 og Tour de France i 1980. Ingen hollænder har nogensinde vundet Giroen.
De 17 millioner indbyggere har nu ellers flere prominente etapeløbsryttere at heppe på. Foruden Tom Dumoulin, som imponerede i Vueltaen sidste år og længe lignede en vinder, er der Robert Gesink og Bauke Mollema, som er sikre startere på Tour de France-mandskaberne LottoNL-Jumbo og Trek Factory Racing. De to og Dumoulin er langt større stjerner og pryder forsiden af magasinerne i markant højere grad end Kruijswijk, som parakdoksalt og overraskende nok ligner manden, der sikrer Holland en grand tour-sejr for første gang i 36 år.
Det ligger lige for at spørge, om Kruijswijk så også automatisk bliver en større stjerne end Mollema, Gesink og Dumoulin, men sådan kan man ikke nødvendigvis stille det op, mener Mark Minerus.
»Det er svært at sige, om han er den bedste rytter med hollandsk pas. Ser du på top 10 i Giroen, mangler de allerstørste som Chris Froome, Alberto Contador og Nario Quintana, som jo er dem, som Bauke Mollema og Robert Gesink skal konkurrere med i juli,« siger han.
Når relativt ukendte ryttere titter frem på den helt store scene, ender de automatisk med at skulle forholde sig til doping på grund af fortidens rådne kultur i de tohjuledes verden. Kruijswijk har allerede afvist at have sprøjtet sig med epo eller det, der ligner.
I sin tid som cykeljournalist var Mark Minerus manden, der afslørede, at Rabobank-ledelsen mere eller mindre så igennem fingrene med doping fra 1996 til 2007. Den sag rystede landet, og det gjorde ikke rystelserne mindre, da stjernerne og publikumsheltene Michael Boogerd og Thomas Dekker siden afslørede, at de havde benyttet sig af ulovlige stoffer i karrieren.
Endnu er det eneste, som Kruijswijk har gjort ’galt’ at køre markant stærkere end de andre, og Manon Colson ser ingen grund til at rette en mistanke mod LottoNL-Jumbo-rytteren. Minerus bakker Colson op, men han forholder sig altid bare en lille smule skeptisk på grund af den brogede forhistorie i cykelsporten.
»Jeg har lært aldrig at stole på nogen idrætsudøvere. Du bør altid have bare en lille flig af tvivl over for deres præstationer, men samtidig juble med dem i takt med at de laver resultaterne. Jeg siger altid til cykel- og fodboldfans, at de skal nyde øjeblikket, men at de ikke må blive chokerede, når deres helte falder ned fra piedestalen,« siger Mark Minerus.
Da Rabobank-holdet stadig kæmpede med efterdønningerne af doping-afsløringerne og ikke mindst Michael Rasmussens højdramatiske exit fra Tour de France i 2007, var Steven Kruijswijk nærmest stadig en sædcelle i cykelmæssig forstand.
Giroen begyndte i Holland i 2010, og det var samtidig Kruijswijks første grand tour på Rabobank-holdet. Han blev noget overraskende udtaget få dage før starten, fordi sprinteren Oscar Freire var skadet, og dengang var der overhovedet ikke nogen, der kendte til Steven Kruijswijk.
Rabobank-rytterne gæstede det største tv-show i Holland, De Wereld Draait Door, og værten så Kruijswijk sidde dér i den til lejligheden opstillede sofa. Hvem er du, spurgte værten, og Kruijswijk svarede med sit navn. Værten fortsatte med at sige, at han ikke lignede en rytter, og at han så så ung ud. Det var et sært øjeblik, fortæller Manon Colson, og nu, seks år senere, ligner Steven Kruijswijk den første hollandske vinder af Giro d’Italia. Nogensinde.
Manon Colson arbejder i disse dage ihærdigt på at få Kruijswijk i studiet mandag aften, når han forhåbentlig for hollænderne har vundet Giroen om søndagen.
Lykkes hun med den mission, behøver værten ikke spørge ind til, hvem Steven Kruijswijk er. Det ved alle i Holland efterhånden.
