Den danske syge

KOMMENTAR

Som dansker har jeg gennem årene kunnet konstatere, at den nationale stolthed og selvfølelse er omvendt proportional med landets størrelse på den store globus.

Sad man i et charterfly på vej mod Mallorca, Algarve eller Rom eller kunne man være nogenlunde sikker på, at turen fra lufthavnen til hotellet ville byde på let nedladende kommentarer om de lokales tilbageståenhed, sjuskede livsførelse og iboende dovenskab. Ganske vist smukt iscenesat under sydens sol. Men alligevel!

Vel herhjemme igen i det danske smørhul kunne man så slå korsets tegn og glæde sig over at have overlevet en barbarisk trafikkultur, hvor hver anden bil var forsynet med buler og hvor hornet røg i bund på mindst givne anledning.

Det har, så længe jeg kan huske, ligget implicit i danernes spejlbillede, at vi er lige det bedre efter snart sagt enhver målestok. Og hvis ikke det var på grund af landets lidenhed og Jesper Olsens tilbagelægning i Mexico 1986, ville vi såmænd have været verdensmestre i fodbold for længe siden. Hvor passende for nordens brasilianere....

Vores svulmende selvfedme manifesterede sig fatalt under den forrige regering. Her repeterede man frejdigt et mantra om, at vi i stedet for et liv i den industrielle trædemølle, skulle lade hånt om produktionsapparatet for i stedet at genopfinde os selv som videnssamfund. Underforstået, at den slags ville være en uoverstigelig udfordring for Kina, Indien og Brasilien og hvem der ellers går rundt med en tiger i økonomien.

I dag ved vi, at Kina har grovspist vores produktion og nu jagter råstoffer med en sporhunds vedholdenhed helt oppe i Grønland. Indien kan byde sig til med et ocean af dygtige ingeniører og IT-teknologisk assistance til enhver og har iøvrigt opkøbt hæderkronede Jaguar fra deres forhenværende koloniherrer. Brasilien laver andet end at danse samba og regnes for et teknologisk pionerfænomen med en af de hurtigst voksende økonomier. Og den sidste håndværker i mit hjem var i øvrigt en polak ved navn Adam med en landsmand på slæb.

Det er som sådan altid sundt med et realitetstjek.

En vildfarelse mere har dog meldt sig med alarmerende fart. Jeg var igennem det meste af min opvækst overbevist om, at både danske sportsfolk og ikke mindst deres danske publikum ville være i besiddelse af et moralsk kompas, der uden nævneværdig slinger kunne navigere mellem rigtigt og forkert. Især hvad angår et fænomen som doping.

Det pudsige er, at danskerne nok igen vil fremhæve egen integritet her. Når sagens kerne er, at endog meget store dele af den danske befolkning har vist sig som en flok medvindshungrende opportunister, der til hver en tid vil give køb på deres principper, hvis det handler om at begå sig i sportens verden. Også hvis doping og lyssky forbindelser er vejen frem.

På sporten.dk og BT er tendensen mærkbar. Folkedybets fråde kommer med en tsunamis voldsomhed, hvis man vover at stille spørgsmålstegn ved et national-ikon som Bjarne Riis. Eller måske cykelsporten i al almindelighed.

"Det er træls, at cyklingen skal blive ved med at være sportens sorte får, for det har den ikke fortjent," skrev en læser i en kommentar forleden.

Undskyld mig, men hvis ikke de sidste 15 års skandaleansamling skulle gøre cykelsporten fortjent til en omgang i vridemaskinen, hvad skulle så?

Desværre er holdningen fra ovenstående læser langt fra enestående. Og de fleste reaktioner handler grundlæggende om, at det er synd for Bjarne Riis. At man gerne vil have sin (cykel)sport i fred.

Jeg forstår for så vidt begge dele. Jeg beskæftiger mig ikke med cykelsport, fordi dopingproblematikken som sådan er interessant. Men den er åbenbart et nødvendigt onde. Og stik imod holdningen hos mange læsere, tror jeg ikke på, at man bare slår en streg i sandet og "ser fremad".

Det tankevækkende er, at man i andre af livets forhold ville have et helt andet værdikodeks. Og man ville forvente en kritisk journalistik derefter.

Handler det om giganttab i bankerne og gyldne håndtryk i millionklassen, så sæt navne og ansigter på ødselheden.

Har en politiker misbrugt sit embede på det groveste, så stil vedkommende til ansvar.

Og kører en mand spirituskørsel for tredje gang, vil vi gerne have stoppet dødspiloten en gang for alle. Måske endda med et lovindgreb.

Helt normale og grundlæggende principper. Bare ikke, når det gælder sportens verden, så længe interessefeltet har en dansk vinkel. Det er næppe så dansk, at vi kan tage patent på det. Men sygt er det nu alligevel.

 


Lars B. Jørgensen er cykelsportsjournalist på Berlingske og sporten.dk. Han kan ikke følges på twitter.


 
 

Din kommentar

Kommentarer

Hurra for en mavesur journalist

Skrevet af Anonym, Lørdag den 19. januar 2013, 00:06

Dinbe komentarer til danske turister i udlandet er skudt ved siden af, der er ikke mange danskere, der har den nedladende holdning til andre som du psotulerer. Dine venstre orienterde angreb på den borgerlige regering taler for sig selv og er i relation til dine andre udokumenterede påstande ramt ved siden af.
Der er nok ingen der er så naive, som du postulere i relation til Bjarne Riis, men hvad er formålet med de ensidige angreb på Bkarne, hvad med alle de andre. Var der overhovedet nogen, der var rene.
Uanset, hvad du og andre dopingidioter blever ved med at skrive, kan i ikke ændre historien, cykelsport var ikke ren, hvad var atletikken, hvad var svømmesporten, hvad gjprde østlandene, hvad gør Kina i dag .

Fej foran din egen dør først

Skrevet af Anonym, Torsdag den 17. januar 2013, 00:25

Det er sgu sjovt som sportsjournalister skriger op om at alle vi andre har brug for et realitetstjek og at være mere konsekvent når det kommer til sportens verden, jeg har længe ønsket nogle lignende fra deres side, så fej venligst foran jeres egen dør først.

Folkedybet føler behov for at uddybe

Skrevet af Anonym, Onsdag den 16. januar 2013, 12:11

Kære Lars. Lige et par nødvendige iagttagelser til en ellers normalt højt agtet pen.

Først. Jeg ved ikke helt hvordan vores såkaldte mindreværd og andedamsmentalitet kan forklare folkedybets påståede laissez-faire holdning til snyd i nationens interesse. Sydeuropa og USA har vel den omvendte tilgang til national svulstighed og kan vel ikke anklages for at have en inkvisitorisk tilgang til dopingspøgelset. Nok om det.

Grundlæggende tror jeg, at folkedybet ønsker både mere åbenhed og en mere fordomsfri tilgang til de mere lyssky sider af sporten. En tilstand der desværre er umulig at opnå, så længe offentlig agtelse er en popularitetskonkurrence, hvor bekendelsens efterspil dirigeres af evnen til at vække empati i den brede befolkning – og måske endnu vigtigere blandt danske sportsjournalister og sportens ledende organer (læs: Jonathan Vaughters vs. Steven de Jong). Et emne du enddog selv berører i dit indlæg, ”om hykleri og en tilståelse”.

Så længe sandhedens konsekvenser afhænger mere af fugtbalancen i øjnene end af paragraffer og handlinger tror jeg desværre vi må vente længe på, at Bjarne Riis bekender følgende offentlige hemmelighed:

”Hey, jeg fulgte de beskidte spilleregler indtil 2006, hvorefter jeg revolutionerede sporten med mit antidopingdopingprogram (motivfortolkning er for mig underordnet) og lige siden har stået i spidsen for et sportens mest solide og attraktive brands”

Mit håb (løsningsforslag om man vil) er derfor, at vi renser luften ved at indføre juridisk og folkelig amnesti op til og med 2010, mens vi fremadrettet bør stramme nettet (nuværende sanktioner er passende) og samtidig giver dømte/mistænkte en fair og fordomsfri behandling (læs: Vinokurov er ikke mindre ”værdig” end David Millar).

Venlig hilsen en barnlig fan og sæsonseriøs væddeløber

Peter Utzon Berg

Sv

Skrevet af Anonym, Mandag den 14. januar 2013, 18:46

Nu gjorde jeg det igen! Jeg kom til at læse indlæg og kommentarer ang. doping generelt og Bjarne Riis specifikt.

Med mine øjne er vi grupperet i 2 grupper. 1 gruppe som vil vende hver en sten, have samtlige detaljer udgydet og 1 gruppe som generelt er ligeglad hva faen de siger eller finder ud af bare vi kan se noget god sport.

Jeg tilhører vist 2. Gruppe og skal nok bare lade være med at læse alle disse fine indlæg da de jo i bund og grund irriterer mig. Jeg tænker blot at der var nogen spændende cykel personligheder derude som i højere grad fortjener spalteplads.

Men ret beset kan jeg jo konstatere at dette emne har stor bevågenhed.

HØRT!

Skrevet af Anonym, Mandag den 14. januar 2013, 17:29

HØRT!

Skrevet af Anonym, Mandag den 14. januar 2013, 17:29

Spot on!

Skrevet af Anonym, Mandag den 14. januar 2013, 01:30

Hej!

Det er nærmest helt perfekt timing at du kommer med sådan en kommentar.
Den anden dag ansatte Bjarne og Saxo Bank Steven de Jong som ny sportsdirektør. Han kunne ikke være hos Sky mere da han har indrømmet at have været indblandet i doping førhen. Det var et problem for Sky men åbenbart ikke for Riis.
De offentliggjorde det også på Facebook, hvor jeg så valgte at skrive et kritisk indlæg til dette. Ikke så meget Steven de Jong, for han er som sådan nok kun ansat for sine lederegenskaber.
Men om hvilket indtryk Riis giver udadtil overfor doping. For nogle år siden havde denne situation nærmest været uhørt hos Riis. Han var sammen med Rasmus Damsgaard med til at revolutionere anti-dopin arbejdet og det nuværende blodpas.
Han gjorde meget ud af at være anti-doping forkæmper.

I dag er situationen en helt anden. Som et ud af 7 store cykelhold er forgangsmanden Riis ikke engang med i sammenslutningen af store cykelhold imod doping. Han har flere ryttere som har en blakket fortid, samt sportsdirektører.
Derudover har han så valgt at få Oleg Tinkov ind som sponsor. Pænt sagt, har Hr.Tinkov jo et ret løst forhold til doping.
Allesammen ting som man skulle tro en anti-doping kæmper som Riis, ikke ville lade ske på sit cykelhold.

Da jeg skrev disse ting som kommentar væltede det ind med Riis-sympatisører.
specielt to kvinder var meget hurtige til at kalde mig journalist på BT-sporten og at jeg var med til at skabe hetz mod Riis.
Og så var jeg MEGET ukritisk overfor de ting jeg læser online, fik jeg også at vide.

Men hvem er det egentligt lige der er ukritisk?
Det er nemlig lige nøjagtig dem du nævner i din kommentar.
Ingen skal røre ved Riis, han er en god mand, han ville aldrig gøre sådanne ting som BT Sporten gerne vil have svar på!

Jeg siger ikke Riis er skyldig, jeg håber det for guds skyld ikke. Men jeg vil sku have svar! Svar på om han har været med til at fører mig bag lyset de sidste 13 år, 3 uger i sommerferien!
For mig, så er hver dags stilhed fra Riis lig med at han bliver mere og mere skyldig i noget han egentligt blot kan afvise ved at svare på nogle spørgsmål!

Men rigtig god kommentar fra dig!

Sv. Spot on.

Skrevet af Anonym, Mandag den 14. januar 2013, 17:21

Syntes der er svaret. Citat BR. Det kender jeg ikke noget til...Hvad forlanger du mere?
TH BR henviste mig til EF, det hænger ikke sammen med at han skriver i hans bog: vi (usp) fløj hjem fra Spanien høje efter at have fået blod...
DZ &CV siger de dopede sig selv men stoppede da der intet pres var fra holdet...
Hvad angår SKY er det et media stund....

Mmvhar

Skrevet af Anonym, Mandag den 14. januar 2013, 00:13

Det er da lidt klamt!

Nice!

Skrevet af Anonym, Søndag den 13. januar 2013, 23:49

God klumme, godt skrevet og god aftengriner...

Hvor HAR du ret!

Skrevet af Anonym, Mandag den 14. januar 2013, 02:46

Hvor har du dog ret.
Vi DANSKERE opfører os som om alt og alle Syd for den Tyske grænse er rene hulemænd ...
Her tænker jeg generelt, ikke kun rent sportsligt.
Hvor mange år har vi ikke pralet af at ha' "verdens bedste skolesystem" - indtil der blev lavet en undersøgelse, som viste det slet slet ikke forholdt sig sådan.
Eksemplerne er mange.
Jeg var - på et tidspunkt - bosat i Amsterdam, og fik besøg af en bekendt. Jeg havde altid regnet ham som en rimelig fornuftigt tænkende mand (folkeskolelærer).
Da han ankom til min ringe bolig var hans første spørgsmål:
"Kan man drikke vandet her"?
Go figure ...
Tak for et tankevækkende emne, som alt for sjældent bliver hevet frem i lyset.
Kirsten