Manden med det ukuelige humør, nul fjender og de seks børn på hjemmefronten har stillet cyklen i stald efter 17 år som professionel. Vi tager afsked med en af cykelsportens mest elskede figurer.
Han har været der næsten så længe, vi kan huske. Og da Jens Voigt søndag trak bremsen i USA Pro Challenge var det slut på en karriere af de helt sjældne. Spundet over tre årtier, kørt igennem en skærsild af skandaler og med en baggrund, som vidner om den enorme forandring også politisk, verden har gennemgået siden manden fra Grevesmühlen i det daværende Østtyskland blev meldt ind i den lokale cykelklub. Mest af alt for at få bugt med et energidepot, der var som Tjernobyl under nedsmeltning. Konstant.
- Mine forældre vidste ikke, hvad de skulle stille op med mig, fordi jeg af og til var lige ved at rode mig ud i problemer. Men da jeg begyndte at cykle, blev det bedre, har Voigt fortalt om tiden i DDR, hvor han var klubkammerat i TSC Berlin med Erik Zabel.
Karakteristikken af en mand uden ro eller rast har ikke sluppet Jens Voigt med årene. Uanset hvor mange kilometer, der er løbet i benene. Hvis nogen skulle kunne overkomme at være blevet far til seks børn sammen med fru Stéphanie og samtidig have overskud til at pleje en tidsrøvende karriere, er det manden med kælenavnet Der Jensie.
Brian Nygaard har fulgt den næsten to meter høje tysker igennem en betydelig del af tiden som professionel. Fra da Voigt kom til Team CSC i 2004 og siden på det ambitiøse luksushold Team Leopard-Trek, hvor Nygaard sammen med Kim Andersen var gået i udbrud med en stribe stjernenavne fra Riis-stalden.
- Jeg kan huske en etape i Schweiz Rundt i 2010, hvor Jakob Fuglsang brokkede sig over det hårde arbejde med at holde udbrudsforsøg under kontrol. Jens glider så op på siden af ham og siger, at hans kone lige har meddelt, at hun er gravid med nummer seks, så det var ingenting at skulle køre lidt cykelløb, fortæller Nygaard, som i dag er pressechef hos Orica-Greenedge.
Matti Breschel husker især, hvordan Voigt var mand for at gøre livet som ung og usikker nyprofessionel cykelrytter noget nemmere.
- Jens var en stjerne, da jeg kom til holdet (i 2005, red.). Men han var altid sjov at være omkring, og han tog hånd om de nye ryttere. Han både ringede og skrev sms’er til os. Han havde også vildt meget krudt i røven, kunne køre vildt aggressivt og hans sindssyge projekter med lange udbrud var inspirerende at se på, siger Breschel.
Det er ofte blevet sagt om Jens Voigt, at han er en mand uden fjender. Det billede anfægtes ikke, når man taler med folk i miljøet.- Han har været sig selv hele vejen igennem. Og han har formået at række ud over sporten, så også publikum har kunnet mærke ham på en særlig måde, anfører Brian Nygaard, der i sin tid som direktør for Leopard-trek også fik bekræftet, at Jens Voigt aldrig har været drevet af ussel mammon.
- Jeg er sikker på, at han kunne have tjent mange flere penge, hvis han var gået efter det. Men han er ikke typen, der tænker i karriereudvikling og den slags, konstaterer Nygaard.
Selv har Voigt da også fortalt, at han trods sine mange år i sporten med fine resultater ikke har lagt op til at kunne leve et økonomisk solbeskinnet otium med surfbræt og hængekøje.- Det ville nu også passe dårligt til ham. Voigt er typen, som skal holdes i gang. Han sidder aldrig stille, og når du træder ind på hans værelse under et cykelløb, kan du være sikker på, at al elektronikken er i gang; der er musik på anlægget, tv kører, og han sidder og spiller Game Boy, siger Nygaard.
På landevejen har Voigt altid formået og forstået at gøre sig synlig. Med en kørestil, der er både impulsiv og instinktiv, men altid båret af en jernhård vilje og tro på, at arbejdet kan gøres færdigt. Ligegyldige tv-udbrud har aldrig været Voigts adelsmærke.
Det har handlet om angreb uden fortrydelsesret og viljen til at føre det til bunds.
