UCI er under så hårde beskyldninger, at unionen har mistet tilliden blandt cykelrytterne.

Korruption, underhåndsaftaler og beskyttelse af dopede ryttere. Historierne om den internationale cykelunions (UCI) beskidte fortid er væltet ud i løbet af det seneste år. Lance Armstrong langer også ud efter UCI.

Organisationen, der står som øverste instans for cykelsporten, viser sig at have været den største synder af dem alle bag det store dopingproblem, som cykelsporten forsøger at komme af med. Tilliden til organisationen ligger på et lille sted fra folk, der ser sporten udefra. Men selv inde i sporten er der kun hovedrysten til overs for UCI.

- Jeg har meget lidt tillid til UCI i dag. Jeg er ikke særlig imponeret over deres arbejde og deres organisation, siger Team Saxo-Tinkoff-rytteren Michael Mørkøv, der i 2012 bjergtog Danmark under Tour de France med sin aggressive kørsel og flere dage i bjergtrøjen.

Mandag fortalte Lance Armstrong, at den tidligere UCI præsident Hein Verbruggen ved et tilfælde var med til at dække over en positiv dopingprøve fra Armstrong. En historie som ligner den, Michael Rasmussen fortalte i sin nye bog. Det lægger yderligere til et billede af et korrupt og råddent forbund.

- Jeg synes, at UCI er en mærkelig organisation, og det er sjældent, de kommer med særlig meget godt. Jeg kan sagtens forestille mig, at de tidligere har forsøgt at dække over positive dopingprøver for at prøve på at redde sporten. Men det har bare vist sig, at det blot er blevet endnu mere utroværdigt af det, uddyber Michael Mørkøv.

I september fik UCI en ny præsident i Brian Cookson, der afløste Pat McQuaid, som sammen med Hein Verbruggen anklages for at være de reelle skurke i dopingproblematikken. Cookson har signaleret en ny retning i UCI i jagten på at genvinde troværdigheden. Det betyder blandt andet, at der formentlig bliver iværksat en uafhængig undersøgelse af UCIs egen rolle i det store dopingproblem.

- Nu har UCI fået en ny præsident, og det synes jeg er enormt positiv. Det kan være begyndelsen på noget nyt. Men i det store hele, savner jeg at se nogle forbedringer fra UCI, som er gavnlige for sporten. Jeg føler tit, at UCI slås mod sporten i stedet for at promovere den, forklarer Michael Mørkøv.

For den danske rytter er det ikke alene UCIs mistænkelige indblanding i dopingen, som hæmmer hans tillid til organisationen. Han føler ikke, at UCI taler hans og sportens sag. Mærkelige beslutningsprocesser fører til besynderlige regler, som ikke gavner sporten. Senest har UCI forsøgt at ændre det således, at holdene skal stille med seks ryttere til start i stedet for ni ryttere. Det har ingen gavn, mener Mørkøv.

- De kæmper rigtigt meget for at styre resultaterne, hvor jeg synes, at noget af det smukke ved cykelsporten er, at den er så tilfældig, som den er. Man skal ikke lave alverdens regler.