Michael Valgren kommer fra Thy. Han er jyde. I det her forår er han for alvor brudt igennem og har vist sig som en af cyklingens bedste klassikerryttere i øjeblikket. Men alligevel er han, på klassisk jysk, ikke 100 procent tilfreds med det, vi andre kalder ’det perfekte forår’.

»Jeg kan næsten ikke sætte en finger på det. Og så og dog.«

Sådan indleder danske Michael Valgren sit svar, når man beder ham om at vurdere sit forår i 2018-sæsonen.

Han har sejret i klassikerne Omloop Het Niuewsblad og Amstel Gold Race, og han fik en fjerdeplads i monumentet Flandern Rundt. Men når snakken går på, hvor godt han har gjort det i denne sæson, så ser han stadig småkritisk på det.

»Jeg er vildt glad for, at jeg har været så godt kørende, men der er er stadig ting, jeg skal lære i forhold til, at jeg kører de her brostensklassikere. Det er stadig relativt nyt for mig. Med lidt mere erfaring, så tror jeg, at jeg havde siddet i samtlige finaler,« fortæller Michael Valgren til BT.

Han var så nemt ikke langt fra sejren i Flandern Rundt. Han følte, at han bare manglede en procent for at være helt med fremme i E3 Haralbeke. Der er nogle småting, som han stadig gerne vil forbedre.

»Det er små positionskampe, der skal justeres lidt på, og det er lidt med ens mindset i forhold til at være på hele tiden. Hvis det kræver fem timers koncentration, og jeg kun er koncentret i fire timer, så kikser det. I år har jeg kunnet komme tilbage på ren råstyrke, når jeg har været på bagkant. Det har været vildt fedt, men jeg ville gerne have haft et resultat mere,« lyder det fra den 26-årige Astana-rytter.

Vil ikke sammenlignes med andre

På de belgiske caféer er de vilde med ham, når han kommer forbi. Den berømte sprinter Mark Cavendish er ’officielt fan’ af Valgren. Landstræner Anders Lund har allerede sammenlignet den nye generation – med Valgren i spidsen – med de største i dansk cykelhistorie. Rolf Sørensen og Bjarne Riis blandt andre.

Det er Michael Valgren ikke vild med. Han er stolt af sine sejre, meget stolt endda. Men det er svært for ham at se sig blandt legenderne endnu.

»Personligt er jeg vildt glad for mine resultater, det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg er bare glad for, at der stadig er ting, jeg kan forbedre. Det med at sammenligne os med hinanden, det synes jeg er utroligt svært. Rolf var en klasse for sig,. Og Bjarne også ikke? Jeg fokuserer bare mere på mig selv,« siger Valgren, inden han endda taler sin holdkammerat op over sig selv.

»Nu har jeg været heldig at vinde to cykelløb, men sådan en som Jakob (Fulgsang, red.), synes jeg stadigvæk er Danmarks bedste cykelrytter. Han er i særklasse. Han får bare nogle gange lidt for lidt ud er det og er lidt for uheldige. Men jeg ser ham stadig som en større cykelrytter end mig.«

Heller ikke i feltet føler han for alvor, at der er sket den store forskel, siden han begyndte at vinde de store sejre. Det betyder ikke så meget, hvis man har vundet noget stort, for der kommer hele tiden nye, uimponerede ryttere, der bare vil frem af. Sådan var han selv.

»Selvfølgelig kommer folk og siger tillykke, men i nutidens cykling er der for lidt respekt, hvis man kan sige det sådan. Vi unge kommer jo nede fra junior- og U23-klassen og tror, at vi er nogle helvedes karle. Vi giver ikke ved dørene. I gamle dage med Fabian (Cancellara, red.) og Tom Boonen, der var en form for aura omkring dem, at dem skulle man passe på. De unge er ligeglade med, om det er Chris Froome eller mig, de sidder ved siden af og skubber,« fortæller danskeren med et halvt grin.

Men nu er sejrene der altså. Hovedet matcher den råstyrke, han fortalte om tidligere, og så bliver man en farlig cykelrytter. Det mener Valgren, at kæresten Sissel blandt andet kan tage noget af kreditten for.

»Hun læser til psykolog, og det tror jeg ikke, man skal tage helt fejl af. Hun har været god til at spørge mig om de rigtige ting, og hun lærer mig også bedre at kende hvert år. Hvis jeg ikke er klar oven i hovedet, så bliver jeg ingenting. Jeg vidste godt, at jeg ikke ville vinde i Fleche Wallonne, og så går man bare ikke lige så dybt, som jeg gjorde i Amstel eller søndag i Liege. For der tror jeg reelt, at jeg kan være med i finalen.«

Vil være med fremme i Liege

Søndag er det så netop tid til Liege-Bastogne-Liege. ’Den Gamle Dame’, som det kaldes, er et af cykelsportens fem monumenter, og det er den sidste rigtige forårsklassiker, inden etapeløbene for alvor tager over i kalenderen.

Astana kommer med Danmarks to bedste bud på en vinder i form af netop Michael Valgren og Jakob Fuglsang, og det er en knoldet sag, der venter rytterne. Et af det hårdeste løb, fortæller Valgren, der sladrer om lidt af Astana-drengenes taktik.

»Hvis jeg har benene, så tror jeg selv på, at jeg kan komme med ind i finalen. Jakob bliver vores kaptajn, men jeg skal holde mig tæt på ham, og han kan ligesom bestemme, om han vil spille mig ud eller vente for ham. Han er rigtig godt kørende, og han har helt sikkert også større chance for at sidde med end jeg har, hvis der bliver kørt aggressivt. Bliver det mere passivt, så passer det nok mig bedre,« siger Valgren.

Efter et hårdt forår bliver det så tid til velfortjent pause for Michael Valgren, der tager hjem til Monaco og hygger sig med familie, inden det hedder højdetræningslejr med Astana, opvarmningsløbet Critérium du Dauphiné og derefter Tour de France. Det bliver som loyal hjælperytter, før de personlige ambitioner måske skal luftes igen efter Touren.

»Jeg er en type, der normalt kommer stærkt ud af Grand Tours, så efter Touren kan jeg nok kigge min egen vej igen. Der kommer et løb, der hedder Binck Bank Tour, der er en bladning af mange af klassikerne, hvor jeg gerne vil gøre det godt. Og så vil jeg gerne køre mig på VM-holdet.«