Daniel Foder fra Christina Watches-Onfone købte træningsbasispakke over internettet og blev frarådet forbudte stoffer af sagnomspundne Michele Ferrari.
Tenerife er mere end all inclusive charterturisme og garanti for sol det meste af året.
Daniel Foder ved det, for han har været der i flere omgange igennem årene. I selskab med den stærkt kontroversielle italienske coach Michele Ferrari og sønnen Stefano, der de seneste uger har opnået herostratisk berømmelse udenfor cykelsportens inderkreds i en rolle som Lance Armstrongs turbo-læger og træningsrådgivere.
Så hvad laver en upåagtet dansk rytter, som i denne sæson har kørt for Michael Rasmussen og Christina Watches-Onfone, i så betændt selskab?
Vi skruer tiden syv år tilbage.
- I slutningen af 2005 kørte jeg min sidste sæson som U23-rytter. Jeg gik med en drøm om, at jeg skulle blive professionel og i hvert fald bedre. Og hvordan kunne jeg blive det? Jeg måtte i hvert fald se at finde en træner, for jeg havde indtil da været selvlært, fortæller Foder, der fandt svaret på internettets informations-labyrint.
Hjemmesiden www.53-12.com virkede både billig og kvalificeret. Og selv om Foder nok anede uråd, fordi navnet Michele Ferrari allerede dengang var forbundet med biokemiske smutveje, kunne det ikke holde en sulten og ærgerrig dansk cykelrytter væk.1.000 kr. om måneden
Når det kom til betalingen, var det også bare betaling over nettet.- Jeg har aldrig givet Michele Ferrari penge, som Foder understreger det.
Men træningsmetoderne var der ikke noget i vejen med.
- Når man som ung rytter hører om, at du kan få de samme træningsmetoder, som Lance Armstrong anvender, hvem vil ikke gøre brug af det? Med en pris på små 1.000 kr om måneden kostede det under halvdelen af, hvad andre skulle have, fortæller Foder.
- Det jeg fik information om var træning, kost, position på cyklen. På mail skulle jeg sende data over puls, nogle forskellige test på Team DK center i Odense, min fedtprocent og den slags ned til Stefano Ferrari, fortæller Daniel Foder om sønnen, der har varetaget gesjæften, mens senior gradvist blev persona non grata efter en dom ved retten i Bologna i 2004, selv om Ferrari fik medhold ved en appeldomstol.
- Da jeg selv begyndte at følge hans programmer, mærkede jeg ikke fremskridt det første år. Kroppen skulle ændre sig til så radikal en ændring i træningsmetoderne. Frem til Ferrari-modellen trænede jeg bare lige ud ad landevejen. Gik det op ad bakke var det hårdt, var det godt vejr kørte jeg langt og dårligt vejr en kortere tur. Nogle gange var man i rigtig god form, andre gange totalt udkørrt. Men man vidste aldrig helt, hvornår man var hvad.- Det lærte jeg at sætte i system. Hver træningstur havde et formål. Intervalblokke, specifikke watt-tal, kadence, pulstal vekslende mellem tungt og let tråd. Det var en træning, som nok var hård, men ikke virkede nedbrydende.
Alt sammen uskyldigt nok for så vidt. Men i februar 2009 blev Daniel Foder tvunget til at stoppe, da Danmarks Cykle Union lagde pres på hans daværende hold, Team Designa Køkken.
- Det var ren imagepleje. Bestyrelsen havde godt nok tillid til mig, men man var bange for ikke at komme med i Post Danmark Rundt, mener Foder, som både i 2011 og i denne sæson genoptog kontakten til Ferrari-dynastiet.
Daniel Foder har læst store dele af USADAs rapport. Og han 'ser ingen grund til at forsvare Michele Ferrari', der som Lance Armstrong ikke længere har en plads i cykelsporten.
Når Foder har valgt at stå frem med sin historie, er det både for at nuancere og præcisere sit forhold til den italienske turbo-læge, som i årtier har stået bag nogle af cykelsportens allerstørste navne og været tæt forbundet med de vildeste fy-fy metoder.
Men hvornår fik Daniel Foder så selv blodposen, EPO-ampullerne og testosteronplasteret stukket i næsen?
- I de år, hvor jeg har været kunde, har jeg kun hørt doping nævnt én eneste gang, og jeg husker det tydeligt. Efter en træningstur på Tenerife blev jeg kørt tilbage på hotellet i bil sammen med Michele. Han snakkede om nogle unavngivne ryttere, der var 'usunde' og som havde ødelagt deres liv på grund af et dopingmisbrug. Det var første og eneste gang, han nævnte det og hans budskab var klart, at jeg skulle holde mig fra det, fortæller Foder, der som rytter på et semiprofessionelt hold i den internationale tredje division ikke var i nærheden af Lance Armstrongs anderledes eksklusive pakkeløsning.
- I maj 2008 blev jeg inviteret med til Tenerife på højdetræningslejr. Det var både spændende og lidt skræmmende. Nogle af de navne, der har været nævnt i USADA rapporten som kunder hos Ferrari, var der også. For en rytter som mig, der kørte med en brøkdel af de topprofessionelles lønninger, var det at komme ud og måle sig med topprofessionelle under vejledning af deres træner, klart inspirerende, erkender Foder, der kun har mødt Michele Ferrari fem gange, senest i 2009.- Jeg fik kortlagt mine fysiologiske tal ned i mindste detalje. Det fungerer på den måde, at man kører op ad en stigning med x-antal watt og så står Michele efter en kilometer og tager en lille blodprøve fra fingeren, så kører man endnu en kilometer med højere watt-tal. Og så længere op ad. Det er sådan en slags trappetest, hvor man måler, hvornår organismen producerer mere mælkesyre end man kan komme af med. Jeg kan huske, at jeg blev ved med at skulle køre længere og længere opad, fordi jeg ikke var syret til endnu. Til sidst kiggede han lidt underligt på mig og jeg kunne se, at jeg var bedre end italiener, der havde vundet en stor klassiker. Sådan noget er jo ekstremt motiverende for en cykelrytter, siger Daniel Foder og understreger, at han aldrig har set skyggen af doping, de gange han har været i træningslejr med den sagnomspundne italiener og hans søn.
De meget strukturerede træning har tværtimod været medvirkende til at højne troen på, at man uden brug af forbudte hjælpemidler, kan optimere sine præstationer.
- Jeg har aldrig taget noget, der ikke er lovligt og jeg har aldrig selv været fristet til at bruge doping. Men jeg kan godt forstå dem, der falder for fristelsen. Det med at blive taget og skulle se min familie og kæreste i øjnene, er en frygt, jeg har haft. Det har været stærkeste argument for ikke at tage springet. For i bund og grund er det jo bare et valg.
