Rasmus Damsgaard, der stod for den interne testning af Lance Armstrong i 2009, er ikke enig i den amerikanske antidopingrapports konklusion om, at Armstrong også var dopet efter sit comeback til cykelsporten.

Den tidligere Riis-ansatte dopingjæger Rasmus Damsgaard synes det amerikanske antidopingagentur med rapporten, der fældede Lance Armstrong, har lavet et imponerende stykke arbejde. Men på ét punkt er han både skuffet over og lodret uenig i rapportens konklusioner.

Han ser ingen ordentlige beviser for, at Lance Armstrong brugte bloddoping i Touren 2009 - et tidspunkt, hvor Damsgaard selv stod for den interne kontrol af Armstrong og holdkammeraterne på Astana.

Det er antidopingeksperten Robin Parisotto - og før ham danske Jakob Mørkeberg - der mener, at det kun i ét ud af en million tilfælde kan lade sig gøre at aflevere blodprøver som Armstrong gjorde det i den Tour uden at være bloddopet.

- Tænk at de laver så god en rapport, og så er den vævende, flad og dårlig, når det kommer til den prøve. Den del af rapporten havde de ikke behøvet lave. Det er ikke umuligt, at der er sket en blodtransfusion, men man skal vide, hvornår prøverne er taget, og der tror jeg nok, at jeg ved lidt mere om ét af de punkter, end Robin Parisotto gør. Og det ene punkt blev taget på toppen af Mont Ventoux - 15 minutter efter målgang i 40 graders varme. Efter seks timers cykling. Det er ikke en gangbar prøve, siger Damsgaard og tordner videre.

- Den prøve på Mont Ventoux er lavet af to franske prøvetagere. De tog ham netop der, fordi det er den værste, dårligste og mest elendige prøve, der viser det højeste tal.

Robin Parisotto siger jo ikke ret meget andet, end noget du selv sagde om Michael Rasmussen, da han i november 2008 fremlagde sine blodværdier fra Touren 2007. Da sagde du også: Doping.

- Ja, og det fortryder jeg. Og den fortrydelse har jeg også publiceret. Man skal kende hvert et punkt på en kurve for at udtale sig, siger den danske læge.

Og han understreger, hvor mange regler, der skal være opfyldt for, at en blodprøve er gyldig. Man skal være helt sikker på, at alle guidelines under det internationale antidopingagentur (WADA) er opfyldt, og det mener han ikke, at folk, der har udtalt sig om Armstrong-prøven har undersøgt. Det gjorde Damsgaard selv, da han blev opmærksom på prøven en måned efter Touren, for han blev også mistænkelig, men mener altså ikke, at prøven er gangbar.

Da Lance Armstrong indrømmede doping tidligere på året, hævdede han, at han kørte rent efter sit comeback - mens Damsgaard testede ham.

Du har stået for testningen af Armstrong, du har læst rapporten om ham og hans hold, du kender Tyler Hamiltons bog. Sidder du med følelsen af, at ham Armstrong fik jeg ikke fat i, og det burde jeg have fået?

- Nej, det gør jeg ikke. I princippet slutter den amerikanske rapport i 2005. Til dels er 2007 med. Men derefter har den internationale cykelunion (UCI) lavet verdens bedste dopingarbejde med det biologiske pas. Det er fornuftigt og intelligent. UCI har sat alle sejl ind på dette, de er så gode, fordi de har inddraget hele verdens eksperter fra 2008.

Så du er ikke overbevist om, at Lance Armstrong var dopet i 2009?

- Nej, for vi har ikke set tendenser på det. I 2007 var der gang i noget, og i 2008 var der CERA, så nej, jeg føler, at UCI og cyklingen i forhold til andre forbud er den reneste sport de seneste fem år. De kan dokumentere, hvad de har gjort. Ingen andre kan dokumentere det samme. Ja, de har positive prøver, men det får man når man tester. De har ikke fundet organiseret holddoping i denne periode, hvor alle har været orienteret i denne retning.

LÆS HELE HISTORIEN I BT SØNDAG