Den spanske cykelrytter Alejandro Valverde afventer at skulle give dopingprøve under årets Tour de France. Team Movistar-rytteren har tidligere fået en dom for bloddoping.
Foto: NICOLAS BOUVYVis mere
Kolossale forskelle i antallet af test præger statistikken for de største og mest prominente sportsgrene.
Der er forskel på folk. Og der er i den grad forskel på at være sportsudøver i discipliner som cykelsport, atletik eller svømning frem for at være professionel fodboldspiller.
Er man cykelrytter, er sandsynligheden for at få besøg af anti doping myndighederne både i og uden for konkurrence mange, mange gange større, end hvis man for eksempel er professionel fodboldspiller.
Den konklusion kommer næppe bag på mange med bare en lille smule fornemmelse for, hvad der rører sig i krigen mod forbudte stoffer i moderne topsport. Men de rå tal fortæller alligevel historien om meget forskellige vilkår alt efter hvilken idræt, man udøver. Og dermed selvsagt også sandsynligheden for at afsløre de brodne kar.
Cykelsportens anti doping organisation MPCC (Movement Pour un Credible Cyclisme), har netop offentliggjort ganske opsigtsvækkende tal, som vidner om stor forskel i fokus og intensitet fra de mere typisk dopingplagede idrætsgrene til eksempelvis fodboldens selvforståelse som biokemisk renvasket og teknisk funderet.
Cykling forestod 22.252 test i 2013 fordelt på i alt 1300 professionelle cykelryttere.
Atletik overgik den tohjulede sport med 24.982 test, men antallet af testede udøvere var 600 flere end i cykling, så frekvensen var en anelse lavere.
Også svømmesporten, hvor Danmark netop i disse dage fejrer store triumfer ved EM, bliver der gjort flittigt brug af dopingtest med 11.585.
Fodbold kan fremvise 28.002 test for sidste år, men det skal bemærkes, at det er på 113.000 professionelle fordelt på fem kontinenter. Altså er sandsynligheden for et møde med anti doping myndigheder tusind gange større i cykling end i fodbold, der da også udmærker sig ved at have begået færre test i 2013 end året før.
Cykling har øget antallet af test med 1.628 i forhold til året før og er ikke overraskende den sportsgren, som hyppigst har gang i blodtest.
1224 måtte en cykelrytter afgive blod i 2013, mens de mere end 100.000 fodboldspillere kun 667 gange var udsat for det samme. Tennis kan i øvrigt også fremvise 657 blodtest, men statistisk set er sandsynligheden for en blodtest af cykelrytteren Lars Bak altså fire gange højere end at Caroline Wozniacki må bløde på renhedens alter.
Med cykelsportens mange EPO-skandaler in mente er det ikke overraskende i den sport, der testes mest for det præstationsfremmende præparat. 7.322 test for EPO blev der foretaget blandt de professionelle cykelryttere i fjor, mens fodbold nøjedes med 2379.
Det gammelkendte stof testosteron er med rette også i sigtekornet, når det kommer til at kigge sportens topfolk efter i kortene. I cykelsport lavede man 860 test for det mandlige kønshormon sidste år, hvorimod atletikken kunne prale af 941 gennemførte kontroller.
En længe ventet test for HGH (væksthormon) er omsider blevet implementeret efter et årelangt tilløb. Også her fører cykling og atletik an med henholdsvis 396 og 423 test, mens fodbold blot lavede 135 kontroller - altså en sandsynlighed på 1/100.000 for at blive tjekket på den front.
