Cykelunionen: Klap i, Bjarne!

Det bedste Bjarne Riis kan gøre for cykelsporten er at holde munden lukket, mener den internationale cykelunions pressechef.

Bjarne Riis skal koncentrere sig om at drive sit cykelhold og ikke udtale sig mere om doping.

Det mener pressechefen i den internationale cykelunion (UCI), Enrico Carpani.

- Problemet i cykling er, at for mange folk snakker, startende med Bjarne Riis. Bjarne Riis burde ikke sige noget. Ingenting. Han putter bare cykling i problemer, for alle ved jo, hvad der skete i fortiden, siger Enrico Carpani til TV2/Sportens hjemmeside.

Hans udtalelser kommer efter, at Bjarne Riis som Team Saxo-Tinkoffs holdejer over for internet-siden cyclingnews.com sagde, at alle havde noget at fortryde.

Enrico Carpani mener, at sporten i højere grad skal se fremad.

- Tiden med Bjarne Riis hører fortiden til, vi vil lade en kommission arbejde og måske sige noget efterfølgende, siger Enrico Carpani.

Læs også: