Den tidligere østrigske mester i cykling, Christiane Koschier-Bitante, var godt i gang med opvarmningen til et cykelløb, da hun pludselig blev skudt med et haglgevær.

Koschier-Bitante kørte sammen med nogle andre ryttere ved den norditalienske by Vicenze, da hun pludselig hører en lyd.

- Først troede jeg, at mit dæk var sprunget. Men bagefter kunne jeg mærke en skarp smerte og så kollapsede jeg. Det gik meget hurtigt, siger Christiane Koschier-Bitante til Bild.

Hun blev ramt i benet, armen og den ene ofte, og selvom det ikke var dødelige skud, så blev hun hurtigt kørt på hospitalet, hvor hun fik fjernet resterne af haglene.

- Jeg var meget heldig. Det havde været slut for mig, hvis kuglerne havde ramt mig på halsen eller i hovedet.

Den uheldige cykelrytter må udover den smertefulde oplevelse også leve med, at hun tilsyneladende ligner en kanin. Jægeren, der skød hende, har nemlig forklaret til politet, at han troede, at han sigtede efter en kanin.