Magnus Cort Nielsen vandt den sidste etape i Vuelta a Espana.

Med klassementet afgjort var der kun spænding om etapevinderen, der som forventet sluttede i en massespurt i den spanske hovedstad, Madrid.

Og her var det igen danske Magnus Cort, der slog til. Han tog sejren i massespurten foran Tinkoff-rytteren Daniele Bennati.

Magnus Cort blev ellers kortvarigt lukket inde på de afgørende meter i spurten, men da han kom fri, var der ingen, der var hurtigere end ham.

»Det er vildt at bevise det igen - det er fantastisk. Det er et nyt niveau,« sagde Magnus Cort til TV2 Sport efter etapen.

Magnus Cort tog også sejren på 18. etape, hvor de hurtige folk senest havde en chance.

Colombianske Nairo Quintana havde ingen problemer undervejs, og dermed kunne han også juble på målstregen som samlet vinder af Vueltaen foran britiske Chris Froome og landsmanden Esteban Chaves.

Opdateres...

Magnus Cort Nielsen (i midten)
Magnus Cort Nielsen (i midten) Foto: JOSE JORDAN
Vis mere

Magnus Cort Nielsen.
Magnus Cort Nielsen. Foto: JOSE JORDAN
Vis mere

Magnus Cort Nielsen.
Magnus Cort Nielsen. Foto: JOSE JORDAN
Vis mere