Han har besteget masser af bjerge i blandt andet Alperne. Nu kommer turen også til Kilimanjaro i Afrika.

Således skriver cykelholdet på sin hjemmeside, at den spanske cykelsports-stjerne Alberto Contador sammen med holdkammeraterne på Tinkoff-Saxo i slutningen af denne måned planlægger at indlede 2015-sæsonen med en træningslejr i Afrika.

- Det bliver en god udfordring for alle, og jeg glæder mig til at se, hvordan holdet reagerer under en den form for stress og i de svære forhold med klatring i den slags højder, siger Riis til holdets hjemmeside.

Den ugelange 'boot camp' kommer udover cykletræning til at bestå af klatring på det 5.891 meter høje bjerg.

Holdleder Bjarne Riis har tidligere organiseret lignende træningslejre. Af økonomiske årsager er udgifterne til disse de seneste år blevet reduceret. Men efter Oleg Tinkoff er kommet til, at der er penge til at tage på en dyr træningstur til Afrika.