Da den amerikanske veteran Chris Horner vandt Vuelta a España for et år siden, var det forbundet med stor skepsis og massiv dopingmistanke.

Et år senere har vi netop fået serveret lækkerier på stribe i den afsluttede Vuelta, som med Alberto Contador og Chris Froome i hovedrollerne udviklede sig til en af de mest mindeværdige Grand Tours i mange år. Tilmed kørt i et hurtigt tempo.

Og nu viser en undersøgelse fra den schweiziske sportsmediciner Mike Puchowicz, at hvis man kigger på tallene for, hvor mange watt pr. kilo, som rytterne træder på stigningerne, så er der stor lighed mellem Horners præstation fra sidste år – og Contador og Froomes ditto fra årets udgave. Og for den sags skyld også Vicenzo Nibalis under årets udgave af Tour de France, hvor italieneren var suveræn.

Ifølge Rune Larsen, der er træner for danske Jakob Fuglsang, så laves den slags grafer for at undersøge, om rytterne har rent mel i posen. Rune Larsen siger, at de kan bruges som en indikator, men der er forhold som eksempelvis vejret, som undersøgelserne ikke tager højde for, og derfor skal man medregne en vis usikkerhed.

- Grafen viser jo, at rytterne ligger nogenlunde lige. Der er ikke noget, der skiller sig markant ud ved dem. Det ville være lidt søgt at begynde at finde forskelle, siger Rune Larsen og tilføjer:

- Der er intet i tallene, der tyder på snyd, det kan vi fastslå. Men om grafen er et udtryk for, at rytterne er rene, det ved vi reelt ikke en dyt om. De ligger omkring de her 6 watt pr. kilo, og det er det, man regner med, at de bedste ligger på. I den tid, da doping var meget udbredt i feltet, lå de på 6,3-6,4 – og det er alligevel en mærkbar forskel, siger han.

Han mener i stedet, at forklaringen på, at Chris Horner sidste år var udsat for en byge af dopingbeskyldninger og efterfølgende måtte kæmpe hårdt for at finde et hold at fortsætte karrieren på trods en imponerende Vuelta-sejr, skal findes i den særprægede optakt, som Horner havde til sidste års Vuelta.

- Med den viden, som man havde omkring Horners historik, så undrede man sig jo over hans præstation. Jeg ved også, det var det, der blev talt om i feltet. Der kom en mand, som for det første var halvgammel (41 år, red.), som ikke havde trænet i lang tid på grund af en skade og efter eget udsagn spiste burgere til frokost. Hvordan kunne han komme der og køre så stærkt? Det kom til at se mærkeligt ud, siger Rune Larsen og fortsætter:

- Der er det noget andet med de tre andre (Contador, Froome og Nibali, red.). De er fandeme gode. Det er jo ikke tilfældigt, det er dem, der løber med den store pokal næsten hver gang, siger han.