Chris Anker Sørensens forhåbninger om at blive en del af Tinkoff-Saxos hold til Tour de France hænger i en tynd tråd ved navn Giro d’Italia.

Den er spinkel, drømmen om at komme med til Tour de France. Det ved Chris Anker Sørensen alt om. Men han forfølger den alligevel.

Mens Nicki Sørensen lørdag fortalte til BT, at både han og Michael Mørkøv står godt i kampen om at komme på Tour-holdet, og at Matti Breschel også kan være inde i billedet, ser det anderledes svært ud for Chris Anker Sørensen.

Vejen dertil går lige nu over vindblæste og regnfulde veje i Nordirland, inden Giro d’Italia vender hjem til Italien efter et af de mere kuriøse åbningsindslag i løbets historie.

- Det er min eksamen. Det eneste, jeg kan gøre, er at køre så godt, at Alberto og Bjarne ikke kan se bort fra mig, siger Chris Anker Sørensen med henvisning til kaptajn Contador og manager Riis, der sammen bestemmer, hvem de ni startende til det altdominerende etapeløb skal være.

Og den rette måde at få den fulde opmærksomhed er ved at levere varen som opofrende hjælperytter – hvilket tiltaler Alberto Contador – og så den opportunistiske jagt på individuel succes – hvad der plejer at falde i god jord hos Bjarne Riis (og givetvis også en vis russisk rigmand med Twitter-løse fingre).

Med et Giro-hold, der har to kaptajner på Tinkoff-Saxo-mandskabet, Rafal Majka og Nicholas Roche, er det mest den første rolle, der ligger lige for i de kommende tre uger. Og den rolle har Chris Anker Sørensen indstillet sig på.

- Jeg har det fint med at være hjælper. Rafal Majka er en fin fyr, og jeg vil gerne hjælpe ham, siger den efterhånden 29-årige dansker om sin polske kollega, der sidste år duellerede om ungdomstrøjen i Giroen og endte på en samlet syvendeplads trods sine dengang kun 23 år. Og Chris Anker Sørensen er afklaret med, at de unge ryttere overhaler ham som de foretrukne emner, når kaptajnhattene skal fordeles.

- Jeg har efterhånden fået prøvet mig af i klassementet, og jeg må bare erkende, at jeg i de store etapeløb ligger mellem 10.- og 20.-pladsen. Og så er der nok mere idé i at køre efter etapesejrene, siger Chris Anker Sørensen.

Og det er så håbet, omend meget er dikteret af, hvordan det går de to kaptajner. Umiddelbart er holdets taktik, at man vil være så usynlig som muligt i den første uge, være med fremme i den anden og så have så mange opsparede kræfter i løbets sidste og traditionelt set mest eksplosive uge.

- Jeg håber, at jeg får muligheden for at komme i angreb, når løbet går ind i sin afsluttende fase. Det kan både være som fortrop for kaptajnerne eller for at køre med om sejren, siger Chris Anker Sørensen, der ikke er bange for at melde sig som manden, der skal satses på, når taktikken lægges.

- Det handler lidt om at turde. Og det er noget, jeg har lært med tiden. Jeg tror, der er mange ryttere, som aldrig får det meldt ud, at de sidder med fornemmelsen af at have gode ben. Og at det også er forklaringen på, at mange ikke klarer sig i professionel cykelsport. Jeg tør godt, og jeg er også klar til at påtage mig skylden, når jeg ikke kan leve op til det, jeg har lovet, siger Chris Anker Sørensen.