Team Saxo Bank Tinkoff-rytteren undgår i første omgang en transplantation.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han tager det i stiv arm ham Chris Anker Sørensen.

På trods af hans lille- og ringfinger ødelagde tre eger på cyklen, og blodet flød, da han skulle tage en avis ud af forhjulet, forblev Chris Anker Sørensen på sin cykel og kørte de resterende 80 kilometer hjem. Og nu ser alt ud til, at han fortsætter i Tour de France.

På hospitalet i Toulouse bliver danskeren netop nu opereret i begge sine fingre, og selve indgrebet tager en time at udføre. 

- Lægen siger, at han ud fra lægelig vurdering kan køre videre i morgen, siger pressechef Anders Damgaard.

Den endelige beslutning bliver dog først taget i fællesskab, når rytteren og Team Saxo Bank Tinkoff har sovet på sagen.

En stor del af begge fingre har fået skåret forreste del af huden af, og i første omgang forlød det, at lægerne blev nødt til at transplantere hud fra hånden til fingrene.

Det kan stadig blive aktuelt efter Tour de France, men lige nu nøjes lægerne med at sy flappen tilbage på ringfingeren, mens flappen på lillefingeren bliver skåret helt af for siden at blive syet på igen.  
     
- Chris har det efter omstændighederne godt, forklarer Anders Damgaard.

Efter operationen bliver Chris Anker Sørensen kørt til et nærliggende hotel, hvor resten af Team Saxo Bank Tinkoff-mandskabet holder til.