Chefen: Bare jeg kunne hjælpe Alex

Jonathan Vaughters ville ønske han kunne have hjulpet Alex Rasmussen før han missede sine whereabouts. Garmin-chefen ved endnu ikke om danskeren kan vende tilbage til holdet.

Alex Rasmussen fik onsdag sine endelige dom i sagen omkring hans missede whereabouts, som handler om, at ryttere skal fortælle nøjagtigt hvor de befinder sig i forhold til at UCI kan foretage dopingkontroller.

Danskeren blev efterfølgende omgående fyret af sit hold Team Garmin-Sharp.

Holdets sportsdirektør, Jonathan Vaughters, er ked af karantænen - og ikke mindst sagens forløb.

- Jeg er lidt skuffet over hele sagen. Han missede tests var fra flere år siden, hvor han var på et andet hold. Hans tidligere hold var ikke engang informeret om det, og vi var ikke informeret om det. UCI har ventet så længe på at informere om det. For mig er det skuffende med den måde, det er blevet behandlet på.

- Processen skal være meget mere gennemsigtig. Alex' skal lære af det her ligesom alle andre ryttere skal, men hele behandlingen af sagen har været skuffende.

- Jeg vidste ikke, at han havde misset tre tests. Vi er meget strikse på vores hold omkring det. Hvis en rytter har to missede tests, så bliver de bænket. Vi er meget strikse, men beklageligvis bliver den her slags informationer ikke delt med de nye hold, sagde Vaughters foran holdets Tour-bus i Rouen .

Vaughters beklagelser går på, at det er rytteren, der bliver informeret om sine missede tests. Holdet får ikke besked, før der er foretaget tre missede tests, og rytteren får karantæne.

- Jeg ville ønske, at han havde været på vores hold for flere år siden, for så kunne vi have hjulpet ham med at holde styr på sine whereabouts, sagde Vaughters, som endnu ikke har taget en beslutning om, hvorvidt Alex Rasmussen kan vende tilbage til Garmin-Sharp.

- Jeg har ikke læst hele dommen, så jeg ved ikke, hvad der er blevet sagt og hvad omstændighederne er, så jeg kan ikke sige, om han kan komme tilbage, sagde Vaughters, som forklarer fyringen således:

- Han er suspenderet, men med en suspendering så er hans kontrakt automatisk annulleret.

Læs også: