Sprinterstjernen Mark Cavendish og sportsdirektør Brian Holm bliver genforenet fra næste sæson

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Engelske medier skriver, at Mark Cavendish skifter fra Team Sky og til Brian Holms Omega Pharma-Quickstep.

Den 27-årige fhv. verdensmester skiftede under stor bevågenhed kollapsede HTC-Highroad ud med Team Sky sidst i 2011. Han nåede at køre en sæson for det britiske hold i en periode, der af flere er blevet betegnet som et skuffende match.

Trods tre etapesejre i årets Tour de France måtte Mark Cavendish til tider slås alene i kampen om den grønne trøje. Team Sky var bundet op på forpligtelserne ved at forsvare Bradley Wiggins førerskab.

Det fik senere Cavendish til at fundere over sin fremtid på det britiske storhold. En fremtid, der nu atter får den succesrige sprinter til at danne par med danske Brian Holm.

Sportsdirektøren og sprinteren var kendt for at have et tæt makkerskab på hedengangne HTC-Highroad.