Team Skys Ben Swift er blot to dage før Giro d'Italia styrtet og stiller ikke til start på lørdag.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er ikke kun Jakob Fuglsang, der misser Giro d'Italia på grund af styrt og skader. Torsdag blev det britiske hold Team Sky handicappet efter en træningstur forud for Giroen i Herning.

Banerytteren Ben Swift, som var udset en vigtig rolle som hjælper til Mark Cavendish i spurterne, styrtede på træningsturen, og kan ikke stille til start lørdag eftermiddag. Det fortæller den australske rytter selv på Twitter.

- Så er Giroen slut for mig. Jeg havde et stort styrt i dag, da jeg var ude og træne. Jeg er meget skuffet over, at jeg ikke kan stille til start. Nærmere undersøgelser i morgen, skriver Ben Swift.

Ben Swift skulle have været en del af det velsmurte tog, som Mark Cavendish sætter i værk, inden han selv skyder sig over målstregen. Swift kunne derudover have været en rytter, som Team Sky kunne spille ud i et udbrud.

Mark Cavendish er ked af at have mistet sin holdkammerat i løbet.

- Virkelig trist over at Ben Swift forlader løbet, før det er begyndt. Han styrtede virkelig vildt i dag. God bedring kammerat, skriver Cavendish på Twitter.

Jeremy Hunt er indkaldt i sidste øjeblik til at køre Giro d'Italia i stedet for Ben Swift.