RUTEN
Efter at have startet uden for landets grænser de seneste to år, er le Grand Départ nu tilbage på fransk grund igen - og det er med stil. Det ikoniske Mont Saint-Michel sætter scenen for starten på 1. etape, der med stor sandsynlighed ender i en massespurt ved Utah Beach og giver løbets første gule førertrøje til en af de store sprinterkanoner. Starten er således typisk for Tour de France, men sådan er resten af årets rute ikke just.
Allerede på anden etape er der mål opad på en mindre stigning, hvor det må forventes, at førertrøjen skifter ejer til en af løbets eksplosive ryttere. Sprinterne får efterfølgende to muligheder for at kæmpe om æren, inden favoritterne for første gang skal måle hinanden an på 5. etape. Her får vi at se, hvem der er ankommet i den rigtige fatning, og hvem der stadig mangler lidt for at kunne kæmpe med om den samlede sejr.
Da ruten går mod uret i år, er Pyrenæerne således den første bjergkæde, feltet tager fat på. Syvende, ottende og niende etape byder på tre hårde dage i bjergene, inden rytterne får en velfortjent hviledag. Det er her værd at bemærke, at der to af disse dage er mål nedad efter den sidste stigning. En interessant tendens, der gør sig gældende gennem løbet.
Tourens anden uge byder på tre-fire sprinteretaper, en kuperet enkeltstart på 37.5 km og to store bjergetaper. Den ene finder sted på den franske nationaldag, 14. juli, hvor rytterne slutter af på det berømte og berygtede skaldede bjerg, Mont Ventoux. Franskmændene vil stå i kø for at angribe, men mest sandsynligt er det dog, at det bliver de store klassementsfavoritter, der kommer til at køre om sejren denne dag.
Den anden bjergetape i anden uge kommer på 15. etape, hvor feltet skal hen over ikke mindre end seks kategoriserede stigninger og næsten lige så mange ikke kategoriserede. Grand Colombier forceres fra to forskellige sider, inden der - igen - er mål nedad efter en teknisk, svær nedkørsel. Her kan der virkelig laves ravage i klassementet, hvis et hold spiller ud tidligt.
Selvom de første to uger har været krævende for rytterne, så er det ingenting i forhold til, hvad der venter efter den sidste hviledag. Tre hårde bjergetaper i Alperne, to af disse med mål opad, samt en 17 km enkeltstart opad bakke kan lave fuldstændig om på klassementet. Den sidste store dyst mellem favoritterne kommer på næstsidstedagen, hvor feltet skal over den stejle stigning uden for kategori, Col de Joux Plane, inden de suser nedad mod målet i Morzine.
Hvis tidsforskellene stadig er små inden denne etape, er det bestemt ikke usandsynligt, at vi får en ny mand i førertrøjen dagen inden det hele slutter i Paris med det klassiske sprinteropgør på Champs-Élysées.
Som nævnt til at starte med er årets rute en smule anderledes end sædvanlig. De første stigninger kommer tidligt i løbet, og flere af de store bjerge er lige en tand stejlere, end vi som regel ser i Tour de France. Derudover er der i år lige så mange bjergetaper, der slutter nedad som opad. Det betyder, at vi - forhåbentlig - får langt flere angreb at se blandt favoritterne, da nedkørslerne nu også kan bruges taktisk. Umiddelbart ligner det, at den bedste bjergrytter ender med den samlede sejr, men et vovet angreb i den sidste uge kan sagtens ende med både at være guld og gul trøje værd.
FAVORITTERNE
På papiret er der tre topfavoritter til at vinde årets Tour de France, og heldigvis for publikum er de alle tre på stort set samme niveau.
Chris Froome har stået øverst på podiet i Paris to gange inden for de sidste tre år. Han må derfor nævnes først blandt favoritterne. Siden sit overraskende gennembrud i Vuelta a España i 2011 har Froome vist sig som feltets bedste klassementsrytter i de store etapeløb. Han har slået verdens bedste enkeltstartsryttere og sat sine nærmeste konkurrenter til vægs i bjergene. Havde de to enkeltstarter i årets udgave været pandekageflade, så havde Froome været enefavorit til at løbe med den samlede sejr. Sådan forholder det sig dog ikke.
Derudover er de fire bjergetaper med mål nedad heller ikke just Froomes kop te. Normalt vil Team Sky-kaptajnen gerne sætte hierarkiet på plads på første bjergetape. Det bliver mere end svært i år, hvor de første to dage i Pyrenæerne begge slutter efter en nedkørsel. Det kan således sagtens være, at Froome kommer til den første hviledag i en uvant situation med et tidstab til sine konkurrenter. Han kan dog trøste sig med, at han har løbets stærkeste hold i ryggen. Med Mikel Landa, Geraint Thomas, Wout Poels, Sergio Henao, Mikel Nieve og Vasil Kiryienka til at trække i bjergene, så bliver det mere end svært for rivalerne at isolere Froome opad.
Den kenyanskfødte brite ankommer til Touren efter samlet sejr i optaktsløbet Criterium du Dauphiné. Han har alle de kvaliteter, der skal til for at vinde for tredje gang, men selvom ruten er meget bjergrig, så bliver det langt fra nemt for Froome at køre ind i Paris i gult igen i år.
De sidste to gange Froome har vundet Tour de France er Movistars Nairo Quintana endt som nummer to. Sidste år kom den lille colombianer utroligt tæt på, men et tidstab i sidevinden på en af de første etaper endte med at koste ham dyrt. Quintana er sandsynligvis feltets bedste bjergrytter, og årets stejle stigninger passer ham rigtigt godt.
Derudover har han også arbejdet hårdt med sin enkeltstart, hvilket vi med garanti får at se på 13. og 18. etape, hvor han måske endda kan køre med om sejren på den sidste. Quintana har ikke lagt skjul på, hvor meget en samlet Tour de France sejr vil betyde for ham. Det er hans helt store mål i år, og alt er blevet langt an på, at det skal lykkes.
»Det er meget emotionelt for mig bare at drømme om at stå på podiet i Paris iført den gule trøje. Det er vel nok den samme følelse, pigerne har, når de tænker på at skulle giftes,« fortalte Quintana til cykelmagasinet VOLATA i vinters.
Som altid har Quintana forberedt sig hjemme i højderne i Colombia i månedsvis inden Tour de France. Han kom først tilbage til Europa for få uger siden, hvor han kørte etapeløbet Route de Sud. Et løb, han i øvrigt suverænt vandt, bl.a. efter sejr på en kort enkeltstart.
Efter sidste års andenplads, har Quintana ærgret sig over, at han angreb Froome for sent i løbet. Forhåbentlig betyder det, at vi får ham at se i offensiven langt tidligere denne gang. Årets rute ligger perfekt til ham. Hvis Quintana endelig skal få skovlen under Froome, så skal det nok være i år, i tilfælde af at der kommer en lang, flad enkeltstart tilbage på menuen i 2017.
Den sidste af de tre store favoritter er naturligvis Alberto Contador. Han har vundet alle tre Grand Tours, flere gange endda, men officielt har han ikke vundet Tour de France siden 2009. Oprindeligt havde Contador besluttet sig for, at dette skulle være hans sidste sæson, men efter at have slået sine personlige træningsrekorder opad, har piben fået en anden lyd.
Den spanske Tinkoff-kaptajn fortæller selv, at han føler sig stærkere end nogensinde, og det lover bestemt godt for årets Tour. Contador endte på podiet i de fire første etapeløb, han kørte i denne sæson. I Criterium du Dauphiné tidligere på måneden vandt han den stejle bjergprolog - foran bl.a. Froome - inden han sluttede på en samlet femteplads.
På trods af, at han ikke kunne følge Froome på løbets første rigtige bjergetape, er Contador ikke bekymret. Han ved om nogen, hvordan man forbereder sig til en Grand Tour, og hvis det virkelig passer, at han er bedre end tidligere, så har vi en fantastisk dyst i vente. Sidste år ankom Contador træt til Touren efter at have vundet Giro d’Italia. I år er benene friske og klar til at angribe. Selv hvis han skulle tabe tid i den første halvdel af løbet, så må man aldrig regne Contador for ude. Han har en iver og en viljestyrke, som ingen andre nuværende ryttere i feltet kan matche. Ruten indbyder til angreb, og Contador vil bestemt ikke holde sig tilbage, hvis chancen byder sig.
OUTSIDERNE
Med tre så store favoritter skal der næsten gå noget galt, før en af rytterne fra andet eller tredje geled ender på podiet i Paris. Blandt dem med størst chance for succes er de to franskmænd Thibaut Pinot (FDJ) og Romain Bardet (Ag2r) samt Richie Porte (BMC) og sidste års Vuelta a España-vinder Fabio Aru (Astana).
Især Pinot har vist sig rigtig stærk i år, hvor han også er begyndt at vinde kuperede enkeltstarter mod den absolutte elite. I sidste uge blev han sågar fransk mester i disciplinen. Hvis Pinot kan få det til at fungere over tre uger, har franskmændene måske en reel grund til at drømme om podiet.
Formstærke Bardet vil uden tvivl også gøre sit for at bringe jubel til hjemmepublikummet. Lidt ligesom Contador, så kører Bardet også meget på sit instinkt, hvilket kaster nogle fantastiske udbrudsforsøg af sig. Det er ikke altid lige taktisk klogt, men det bringer et forfriskende pust til løbet.
Porte har, efter flere sæsoner som løjtnant for Froome, valgt at skifte hold og prøve lykken som kaptajn. Han har tidligere vundet de store én-uges-etapeløb, men mangler fortsat at bevise, at han har holdbarheden til at køre med om topplaceringerne i Tour de France.
For Arus vedkommende er det første gang, han stifter bekendtskab med Touren. Han er to gange tidligere endt som nummer to i Giro d’Italia, og efter sejren i Vueltaen, håber Astana nu på, at Aru også kan køre sig på podiet i Touren. Med sig har Aru landsmanden Vincenzo Nibali, der kommer efter sin samlede sejr i Giroen i år. Det er dog tvivlsomt, om Nibali rent faktisk har tænkt sig at køre med om topplaceringerne i Touren denne gang, eller om han blot bruger løbet som forberedelse til OL senere på sommeren. Det samme gør sig gældende for Quintanas holdkammerat Alejandro Valverde.
Blandt de øvrige Top10-kandidater finder vi ryttere som Joaquim Rodriguez (Katusha), Tejay Van Garderen (BMC), Pierre Rolland (Cannondale), Bauke Mollema (Trek - Segagredo), Wilco Kelderman (Lotto NL - Jumbo), Adam Yates (Orica Greenedge), Louis Meintjes (Lampre-Merida) og Warren Barguil (Giant - Alpecin). De fire sidstnævnte kæmper ligeledes også om at vinde Tourens hvide ungdomstrøje.
SPRINTERNE
Et hurtigt kig på løbets sprintere afslører, at alle de store kanoner er til start i år. Øverst på listen står Marcel Kittel (Etixx-Quick-Step), der allerede har otte Tour de France etapesejre på CV’et og kommer efter at have vundet de første to etaper af årets Giro d’Italia. I kamp mod bl.a. Andre Greipel (Lotto Soudal), Mark Cavendish (Dimension Data), Peter Sagan (Tinkoff), Alexander Kristoff (Katusha) og John Degenkolb (Giant-Alpecin) kan vi forvente nogle drabelige massespurter i år.
I kampen om den grønne trøje står Sagan igen i år som topfavorit. Da han både han køre top5 på de flade etaper og kæmpe om sejren på de kuperede, så bliver det utrolig svært at holde verdensmesteren fra at vinde pointtrøjen for femte år i træk. Største udfordrer er nok australske Michael Matthews (Orica-Bikeexchange), der ligesom Sagan både kan køre med blandt de bedste i massespurterne, og når det går opad i finalen. Det samme gør sig til en vis grad gældende for Bryan Coquard (Direct Energie), der kommer til Touren i storform efter ikke mindre end 11 sejre i denne sæson.
DANSKERNE
Efter flere år med kun et par enkelte danske ryttere i Tour-feltet, så har vi denne gang ikke færre end syv danskere til start i Frankrig. Matti Breschel (Cannondale), Christopher Juul-Jensen (Orica Greenedge), Lars Bak (Lotto Soudal), Michael Mørkøv (Katusha), Chris Anker Sørensen (Fortuneo), Jakob Fuglsang (Astana) og Michael Valgren (Tinkoff) er alle blevet udtaget til årets Tour de France.
Mens Valgren, Mørkøv og Bak har bundne opgaver for deres respektive kaptajner, så må det forventes, at Breschel, Juul-Jensen, Fuglsang og især Sørensen alle vil få muligheden for at gå efter en etapesejr. Det kræver, at de rammer det rigtige udbrud en af dagene, men det er bestemt heller ikke usandsynligt. Forhåbentlig bliver det i år, at vi får den første danske etapesejr siden Nicki Sørensen vandt i 2009.
