KØB PLUS!

BT Guld: De stemte Norman til tops

Se, hvordan de 40 danske sportsstjerner stemte på de 10 guldkandidater

Lasse Norman Hansen vandt lørdag aften prisen BT Guld, og hæderen som det største danske sportsnavn i 2012 får han fra sine kolleger i dansk topidræt.

Det er Lasse Norman Hansens fremragende præstation ved OL i London, hvor han gik fra helt ukendt banecykelrytter til verdensstjerne i Danmark, da han vandt guld i disciplinen omnium.

Det er navne som Daniel Agger, Nicklas Bendter, Mikkel Hansen, Mikkel Kessler, Caroline Wozniacki og Jeanette Ottesen Gray, der har stemt Lasse Norman Hansen ind som nummer ét hele 15 point foran andenpladsen, som går til ro-duoen Rasmussen og Quist, der også vandt OL-guld i London.

Lasse Norman Hansen overtager derfor titlen som det største sportsnavn i Danmark efter Caroline Wozniacki, der har vundet prisen de seneste tre år. Sidste år vandt Wozniacki med blot ét enkelt point over svømmeren Jeanette Ottesen Gray, og med de 15 point forspring i år, må Lasse Norman Hansens sejr siges at være suveræn.

Top 5 ser sådan ud:

1. Lasse Norman Hansen - banecykling - 64 point
2. Rasmussen/Quist - roning - 49 point
3. Frederik Løchte Nielsen - tennis - 43 point
4. Mikkel Hansen - håndbold - 34 point
5. Herrelandsholdet - håndbold - 23 point

Klik HER for at se tabellen med hele pointfordelingen fra 40 af de største danske sportsnavne.

Læs også: