Torsdag var det 10 år siden, Bjarne Riis indrømmede brug af doping – blandt andet da han vandt Tour de France i 1996. Brian Holm kørte på Team Telekom med Bjarne Riis og her fortæller han om, hvad det betød for cyklingen, at Danmarks største cykelrytter indrømmede dopingmisbrug.
Brian Holm, hvad, mener du, Riis indrømmelse betød for dansk cykelsport?
Vi ved jo ikke, hvordan det var gået, hvis han ikke havde indrømmet det. Men når man ser tilbage, må man konstatere, at cykling ikke har været større, end det er nu. På den måde tror jeg, at det skal give nogle brag en gang imellem, før man kan flytte sig og blive større. Jeg kan huske, at der for 10 år siden var smarte medierådgivere med smarte briller, der stod på TV2 News og erklærede cykling for død, da Bjarne indrømmede doping. Jeg var oppe at skændes med nogle af dem og sagde det modsatte. Medierådgiverne tog fejl. Cykling blev større, den døde ikke.
Kom det som en overraskelse for dig?
Jeg vidste jo alt. I dagene op til havde blandt andet Erik Zabel, Rolf Aldag og Udo Bölts indrømmet brug af doping. Det var eksploderet i Tyskland. Så selvfølgelig skulle Bjarne indrømme det også. Det var ikke en mulighed at lade være.
Var han trængt op i en krog?
Mildest talt. Havde han ikke gjort det, ville han fremstå som fuldstændig idiot. Hele T-Mobile-holdet, der kørte Tour de France i 1996, havde indrømmet. Nogle gange skal man indrømme for at komme videre.
Men tog det for lang tid?
Der er ikke rigtig noget godt tidspunkt til den slags. For mig at se var dét det rigtige tidspunkt. Skulle han have gjort det lige efter at have vundet Touren? Nej, det tror jeg ikke. To år efter? Det tror jeg heller ikke. I virkeligheden kunne timingen ikke være anderledes. Den slags indrømmelser er aldrig nemme, men de skal komme på et tidspunkt. Bliver du ved med at gå og nægte, kommer man til at fremstå som idiot.
Du havde selv nogle år tidligere skrevet om din egen brug af doping...?
Ja, i 2002, og da blev jeg slagtet i 14 dage efterfølgende af kolleger og pressen. Jeg havde meget at gøre med tyskerne op til 2007 som sportsdirektør på T-Mobile– Zabel, Aldag, Udo Bölts og Christian Hehn. Presset var så stort, at jeg sagde til dem: Indrøm. I bliver slået ihjel i 14 dage. Så får I fred bagefter. Der kan være en masse, der ikke kan lide jer bagefter. Men I slipper for de grimme forsider. Og folk vidste jo godt, at man var fuld af løgn alligevel.
Bjarne Riis sagde dengang, at hans gule trøje lå i en papkasse i garagen ...?
Den købte jeg nu ikke helt. Jeg tror, at han på det tidspunkt har forbundet den med en masse sorger og bekymringer. Men Bjarne Riis havde nok ikke været Bjarne Riis uden den gule trøje. Så hvis du spørger ham i dag, har den nok betydet noget mere.
Har betydningen af dine præstationer ændret sig for dig?
Jeg har aldrig givet udtryk for at være flov eller ked af det over noget. Men jeg hader al doping som pesten. Jeg har set folk, der taler for at frigive det. Men jeg mener, at det er den rytter, der træner mest og hårdest, der går sulten i seng og har det største talent, der skal vinde. Ikke den, der doper sig mest.
Savner du de vilde præstationer fra fortiden?
Supermændene findes ikke længere. Det er et sundhedstegn. Nogle vil sige, at vi stadig er fuld af løgn, og folk stadig doper sig. Men faktum er, at der er sket et holdningsskifte i cykelsporten, og at folk hader doping.
Det sagde man vel også dengang. Ender vi ikke med, at folk står frem og indrømmer doping i 2027?
Nej, det er for nemt at sige. Vi besluttede i 2007 at køre rent. Og der har i cykelsporten aldrig været et dopingprodukt, der ikke er blevet opdaget efter fem år. Så er det kommet ud. Folk kan ikke holde mund i længere tid. Og i hvert fald ikke i 10 år. I 2007 sagde jeg, at hvis det viser sig, at jeg har været sportsdirektør på et hold, hvor der er blevet brugt doping, forlader jeg cykelsporten.
Holder du fast i det?
Ja. Ingen troede på det dengang, men det holder jeg fast i. Vi har haft ryttere, der har fiflet med noget. Dem har vi fyret. Og vi har ikke ansat folk, der var under mistanke. Og jeg tror, de største skeptikere vil sige, at der køres rent. Der vil altid være nogle, der prøver lidt. Men de bliver taget, og holdene reagerer med det samme. Og rytterne forbander dem. Det er ikke påtaget, når de ønsker dem til helvede.
