Cykelsporten har over de seneste årtier flyttet sig fra at være en arbejdersport til at være en slags 'high-society'-golf. Løbene har ikke ændret sig alverden, og snakken i feltet er meget af tiden stadig den samme, men der er sket store forandringer i forhold til ryttertyperne.

I de 'gamle dage' i 1930erne, 1940erne og 1950erne var cykelsporten et tilflugtssted for nogle af de største stjerner. Tag nu for eksempel Pino Cerami. Han kom som italiensk emigrant til Belgien i Wallonien, hvor de tog de folk op, som italienerne ikke selv ville have. Så kunne de ellers arbejde i kulminerne.

Eller Jean Stablinski, der emigrerede fra Polen og siden blev fransk statsborger. For dem var det en flugt fra minerne og med håbet om at finde noget bedre, at de gik ind i cykelsporten. I dansk målestok var det lidt det samme.

Cykelsporten var en rigtig arbejdersport. Jeg husker Hans E. Andreasen, der døde i 2014, og som var den første dansker til at gennemføre Tour de France. Kælenavnet understreger min pointe om en arbejdersport - han blev kaldt 'Hønsefarmeren fra Høsterkøb'.

Ole Ritter, der kørte i slutningen af 1960erne og i 1970erne, blev kaldt for ' Slagteren'. Sådan kunne jeg blive ved.

Jeg arbejdede som murer fra 1979 til 1986 sideløbende med amatørkarrieren. Når jeg så på mine kolleger i feltet, fik jeg stort set kun øje på murere, tømrere, VVSere og så videre.

Det var nærmest kun en ud af 10, som ikke havde en håndværkeruddannelse.

Nu er det nærmest kun én ud af ti, der rent faktisk tager en håndværkeruddannelse, idet de færreste orker at træne fire-fem timer efter en lang dag på stilladset. Der var og er intet negativt i arbejdersporten, men vores virkelighed var bare, at vi havde kniven for struben.

Vi fornemmede bare, at cykelsport gav lidt ekstra oplevelser og lidt stjernestøv, som vi givet vis aldrig ville få i skurvognen.

Rytterne er blevet mere oplyste i dag, og mange af dem studerer ved et universitet.

Internettet har selvfølgelig betydet en del i den sammenhæng, for det er blevet nemmere at holde sig opdateret og blive oplyst på den måde. Alene på Quick-Step Floors har vi Laurens de Plus, Tim Declercq, Matteo Trentin og David de la Cruz, der studerer.

Christopher Juul-Jensen fra Orica-Scott har skrevet kloge klummer for magasinet Rouleur.

Og danmarksmesteren Alexander Kamp fra Team Véloconcept ytrer sig ofte offentligt. De skal nok klare sig og er et godt billede på den nye generation.

Cykelsporten når længere ud i dag, end den har gjort tidligere. Der er sket meget, siden jeg begyndte at cykle med de lokale håndværkere på Amager, og dér har en stemme som Jørgen Leth været med til at løfte sporten op med lidt poesi. Også selv om cykelsporten måske ikke altid har fortjent det, forsvarede Leth den stadig igennem dopingskandale efter dopingskandale. Det har gjort os godt og været med til at sikre, at sporten rammer mere bredt.

Jeg var for nylig i Aarhus for at køre til et arrangement med Sydbank, og da slog det mig virkelig - det er folk, der cykler, fra alle sociale lag af samfundet. Man møder alle lige fra arbejdsmanden til bankdirektøren, og alle er lige, for på landevejen er det benene, der taler.

Cykelsporten er langsomt, men sikkert, blevet reformeret og moderniseret oppefra og ned, uden at nogen har bemærket det, og cykling er større end nogensinde.

Der er sket meget, siden jeg begyndte at cykle med de lokale håndværkere på Amager.

Brian Holms klummer er en del af samarbejdet mellem BT og Eurosport. Følg løbet LIVE på Eurosport 1 og se hver dag højdepunkterne fra dagens etape på bt.dk/sport