Det lykkedes ikke Christopher Horner at forsvare sin førertrøje på Vueltaens 11. etape. Til gengæld lykkedes det ham at kæmpe mod en bi, der var fløjet ind i munden på ham

Det blev til en 20. plads og et tidstab til onsdagens etapevinder, Fabian Cancellara, på hele 2,54 minutter til Christopher Horner, som startede sidst af de deltagende ryttere. Hans præstation var ikke nok til at forsvare førertrøjen. Horner rutsjede i stedet ned på en fjerdeplads i den samlede stilling.

- Jeg er ikke glad, men tilfreds. I starten af løbet fik jeg en bi i munden. Det var forstyrrende og skræmmende. Jeg kunne ikke få den ud. Jeg forsøgte endda at sluge den. Men så lykkedes det at få den hostet op, forklarede han efter etapen.

Men det var ikke kun bien, der gav ham problemer.

- Jeg havde også problemer med min skin suit. Den brændte! Måske havde jeg troet, at jeg kunne beholde den røde trøje, for jeg havde rigtigt gode ben, men jeg er, hvor jeg gerne vil være: Mellem halvanden og to minutter efter Vincenzo (Nibali, red.). Nu tror jeg, at løbet vil blive vundet i bjergene med taktik og held, når der ikke er flere holdkammerater tilbage. Jeg har haft et virkelig godt forsøg i den røde trøje, og jeg vil gerne have den tilbage, lød det kampberedt fra Horner.

feltet.dk