Hverken Bjarne Riis eller Ivan Bassos familie kendte ifølge italieneren selv til hans kontakter til dopinglægen Eufemiano Fuentes.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Italienske Ivan Basso var i vidneskranken i Operacion Puerto mandag i Madrid via et video-link fra Tenerife.

Og efter at Jörg Jaksche var blevet udspurgt, blev Bjarne Riis for anden gang denne dag en del af den spanske retssag, da Ivan Basso fortalte, at det var hans erklærede mål at vinde Tour de France i 2006 for Team CSC ved brug af bloddoping.

Ivan Basso, der vandt Giro d'Italia samme år suverænt, sagde i retten i Madrid, at han ved tre lejligheder sidst i 2005 fik taget blod hos Fuentes med henblik på at få det pumpet tilbage i sine blodårer i den efterfølgende Tour.

- Min intention var at bruge blodposerne til at vinde Touren i 2006, men da netværket blev pillet fra hinanden i maj 2006, kom det aldrig til at ske, sagde Ivan Basso, der allerede har fået to års karantæne for sin tilknytning til Operacion Puerto. En tilknytning han fortryder i dag.

- I mine øjne var det en svaghed at forsøge at opfylde min drengedrøm om en dag at vinde Tour de France på denne måde. Jeg indså et år efter, at jeg havde taget en forkert beslutning.

Ivan Basso sagde i retten i Madrid, at han første gang kom i kontakt med Fuentes i 2001, men at han ikke lagde planer med den spanske læge om at tage doping før i 2005. Basso bedyrede også, at hans dopingplaner var personlige.

- Det hele var op til mig. Mit hold og min familie vidste ikke, hvad jeg foretog mig, sagde Ivan Basso i retten.

I retssagen i Madrid er den spanske læge Eufemaniano Fuentes ikke under anklage for at have formidlet doping, men for at have bragt sine klienters helbred i fare.