Der skulle have været ro på bagsmækken. Orden i eget hus. Fremgang på alle fronter. Men virkeligheden har vist sig at være en anden for Danmarks Cykle Union.
Et underskud på to mio. kr. er ’helt absurd’, som en iagttager i dansk cykling i går slog fast over for undertegnede.
Den påstand kan man umuligt være uenig i. Med en omsætning på 13 mio. kr. årligt er det ildevarslende regnskabtal, DCU nu er ved at få udsat for en juridisk finbørstning. Derfor bliver det også afgørende at få belyst, hvor ansvaret skal placeres, og om DCU-formand Niels Sørensen sammen med den siddende bestyrelse har været opgaven voksen.
Sikkert er det, at den fyrede direktør, David Gullberg, har vist sig ikke at være den rette mand, da Jesper Worre skulle afløses. Hans exit var ellers en investering i fremtiden, blev det udbasuneret. Worre havde med Michael Rasmussen-affæren en møgsag, der stadig klistrer sig til eftermælet. Jesper Worre brød sin tavshedspligt i en sport, hvor tavshed, løgn og fortielser har været et dække over årtiers eskalerende dopingmisbrug. Men det er værd at minde om, hvordan Worre og den tidligere DCU-formand Tom Lund også fik et VM til Danmark i 2011 og fik leveret en idrætshistorisk verdensbegivenhed til topkarakter i København og Rudersdal.
Danmarks Cykle Union har ikke råd til at skulle slås med et forkrøblende underskud i adskillige år fremover. Den sportslige sektor er en følsom størrelse, og de danske talenter har fortjent at få de bedst mulige betingelser. På den front bliver der arbejdet godt og målrettet. Der er heller ikke råd til slendrian og smalhans, hvis Danmark for fremtiden skal være leveringsdygtig i VM- og OL-medaljetagere.
Derfor skal der ryddes op i DCUs hus. Nu. Der skal placeres både en abe og et ansvar for den misere, specialforbundet har rodet sig ud i.
