Årets landevejsrytter

KLIK HER OG STEM PÅ KANDIDATERNE TIL DANISH BIKE AWARD 2012


SEBASTIAN LANDER

2012 bød på det helt store gennembrud for Glud & Marstrand-rytteren, der sikrede sig hele tre danske mesterskaber. Foruden guld i holdløb og for U23-ryttere slog han også hele den professionelle elite, da han blev dansk mester i landevejsløb i Hammel den 24.juni. Desuden sikrede han sig den samlede Post Cup – og ikke mindst en professionel kontrakt med BMC Racing Team.


LARS BAK

Med etapesejren i Giro d´Italia den 17.maj, som det absolutte højdepunkt, har Lars Bak igen i 2012 haft en stor sæson. Bak kørte alene fra en udbrydergruppe til målet i Sestri Levante og lagde yderligere alen til den respekt, han i forvejen nyder i feltet. I sensommeren vandt han det franske løb GP Fourmies, ligesom han står bag flere af sprinteren André Greipels sejre bl.a. i Tour de France.

MICHAEL MØRKØV
Hele verden lærte at sige ”MOR-KOV” i juli måned 2012. Danskeren var i angreb her, dér og alle vegne. Ingen løb var for store og ingen udbrud for umulige. Michael Mørkøv kørte aggressivt fra de tidligste forårsmåneder til det sene efterår. Og så blev han – ikke mindst - den tredje dansker nogensinde i Tour de Frances prikkede bjergtrøje.

CHRIS ANKER SØRENSEN
Selv en sæson uden sejre kan være stor. Det beviste Chris Anker Sørensen i 2012, hvor han markerede sig helt fra marts (bjergtrøjen i Katalonien Rundt) til og med oktober (5.plads i Giro delll´Emilia). Men højdepunktet var Tour de France, hvor han endte på 14.pladsen og løb med titlen som løbets Super Combatif efter flot, flot fight i bjergene, trods en alvorlig håndskade.

Her kan du læse om de nominerede i hver kategori

  1. Årets landevejsrytter
  2. Årets enkeltstartsrytter
  3. Årets Mountainbike-rytter
  4. Årets BMX-rytter
  5. Årets banerytter
  6. Årets hjælperytter
  7. Årets motionsrytter
  8. Årets profil
  9. Årets talent
  10. Årets klub
  11. Årets cykelevent
  12. Oddset prisen