KØB PLUS!

Årets BMX-rytter

KLIK HER OG STEM PÅ KANDIDATERNE TIL DANISH BIKE AWARD 2012


CHRISTINE SKJOLD
Nomineres for sine to flotte andenpladser ved både EM og VM i klassen 17-24. Christine har satset 100 pct. på BMX-sporten og bor nu i Frankrig for at træne på fuldtid. Det har givet Christine en mærkbar forbedring, hvilket kulminerede med dette års to internationale sølvmedaljer. Christine overvejer at skifte til Elite-klassen fra næste sæson.

MORTEN THERKILDSEN
Nomineres for sin kvalifikation til og kørsel ved De Olympiske Lege i London, hvor Morten var ét sølle point fra at kvalificere sig til semifinalen. OL-kvalifikationen kom i hus ved VM i Birmingham, hvor den 29-årige østjyde kørte med en brækket hånd. Morten nomineres derudover for sine flotte præstationer herhjemme, hvor han har vundet DM og Elite Men Open i år.

SIMONE TETSCHE CHRISTENSEN
Nomineres for sin VM-bronzemedalje i tidskørsel samt hendes fjerdeplads i hovedløbet ved VM i Birmingham i klassen Junior Women. Derudover nomineres Simone for sin sølvmedalje i EM-serien for Junior Women, hvor hun undervejs vandt tre afdelinger. Herhjemme vandt det 18-årige stortalent Elite Women Open, samtidig med at hun vandt guld ved Nordisk Mesterskab. Simone Christensen ligger nummer tre på den internationale junior-rangliste og skal næste sæson prøve kræfter med eliten.

THEIS NORDKVIST
Nomineres for sin flotte fremgang i år, hvor han blandt andet blev bedste dansker ved VM i Birmingham lige efter Morten Therkildsen. Theis imponerede ligeledes i den svenske landspokal, SWECup, hvor han samlet blev nummer to. Herhjemme vandt Theis den danske landspokal og sluttede sæson fornemt af ved blive nummer to ved Elite Men Open.

Her kan du læse om de nominerede i hver kategori

  1. Årets landevejsrytter
  2. Årets enkeltstartsrytter
  3. Årets Mountainbike-rytter
  4. Årets BMX-rytter
  5. Årets banerytter
  6. Årets hjælperytter
  7. Årets motionsrytter
  8. Årets profil
  9. Årets talent
  10. Årets klub
  11. Årets cykelevent
  12. Oddset prisen