Årets banerytter

KLIK HER OG STEM PÅ KANDIDATERNE TIL DANISH BIKE AWARD 2012

LASSE NORMAN HANSEN
Hele Danmark brølede et synkront jubel-brøl, da den kun 20-årige Lasse Norman sikrede sig OL-guld i banecyklingens mangekamp, omnium. I et nervepirrende drama med styrt i næstsidste afdeling, kom Norman tilbage med manér og sikrede sig guldet efter en flot, flot 1.000 meter. Tidligere på året vandt VM-bronze i samme disciplin.

4.000 M HOLDET (JUNIOR)
EM i Portugal blev en stor guld-triumf for det danske junior 4 km-hold med Mathias Møller Nielsen, Mathias Krigbaum, Elias Helleskov Busk og Jonas Poulsen. Med tiden 4.12,195 i finalen mod Storbritannien skar holdet over fem sekunder af den danske rekord på vejen mod EM-guldet. Præstationen er fuld af perspektiv, idet både Krigbaum og Poulsen er førsteårs juniorer.

MARC HESTER
2012 blev året, hvor Marc Hester slog sig endnu tydeligere fast som en af 6-dagesbanernes allerstørste navne. Tilmed blev det også til den første sejr, da han vandt i Ballerup med sin belgiske makker, Iljo Keisse. Trods mange makkere af svingende kvalitet er Hester i den forgangne sæson blevet en af banernes stærkeste og mest stabile stjerner.

4.000 M HOLDET (SENIOR)
Lasse Norman, Rasmus Quaade, Michael Mørkøv, Casper Folsach og reserven Mathias Møller sikrede Danmark en 5.plads ved OL i London. Holdet er fortsat i en opbygningsfase, men med en tid 3.57,396 i OL´s ”1.runde” er potentialet rigeligt dokumenteret. Kun en teknikalitet forhindrede det danske hold i at skulle køre bronzefinale.

Her kan du læse om de nominerede i hver kategori

  1. Årets landevejsrytter
  2. Årets enkeltstartsrytter
  3. Årets Mountainbike-rytter
  4. Årets BMX-rytter
  5. Årets banerytter
  6. Årets hjælperytter
  7. Årets motionsrytter
  8. Årets profil
  9. Årets talent
  10. Årets klub
  11. Årets cykelevent
  12. Oddset prisen