Børn, svage og ældre bliver ofrene, når regeringen vil tvinge kommunerne til at spare
Færre voksne i børnehaverne. Færre muligheder for at psykisk sårbare kan komme i støttet beskæftigelse. Forringet hjemmehjælp til ældre. Det kan blive konsekvenserne, når kommunerne skal skære én procents af deres udgifter. Børn, ældre og folkeskolen er nemlig de helt store udgiftsposter i kommunerne.
I disse uger lægger kommunerne arm med regeringen om økonomien for næste år.
Centralt i forhandlingerne står, at Lars Løkke Rasmussens regeringvil have kommunerne til at spare én pct. af deres udgifter. Besparelsen bliver kaldt omprioriteringsbidrag fordi regeringen vil bruge pengene på andre ting. Det står på nuværende tidspunkt ikke klart, hvordan det vil ske.
Beløbet svarer samlet set til godt 2,4 milliarder kr. i 2017, men vil vokse tilknap 15 mia. kr. frem til 2019.
Kommunerne slår sig i tøjret og vil ikke spille med. De vil selv bestemme over deres penge. Og de offentligt ansattes organisationer har oprustet for første gang i mange år, og fik i sidste uge stablet demonstrationer på benene i 74 ud af 98 kommuner.
Hjort står fast
Men hverken mulige konsekvenser eller massive protester gør indtryk på Løkkes finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
»Kommunerne bruger mange milliarder på administration, veje og bygningsadministration. Der kan man selvfølgelig rationalisere. Det, der skæmmer denne diskussion, er, at det hele tiden fra kommunernes side bare ender med, at ’det kommer til at gå ud over de syge, de svage og børnene’. Kommunerne fremlægger jo selv, at de ved at indføre it, bedre vejadministration og bedre bygningsadministration kan skaffe penge,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Han forklarer, at det er de faldende olieindtægter, der gør det nødvendigt at flytte ressourcer fra kommuner til staten. Men han vil stadig ikke sige, hvad regeringen skal bruge pengene til.
Formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm (V) kalder det ’typiske Claus Hjort-argumenter’. Han er dybt uenig med regeringen, selv om han tilhører samme parti.
»Ser vi på udviklingen fra 2010 til i dag, så har kommunerne effektiviseret for 10 mia. kr., og det har betydet 30.000 færre kommunalt ansatte. Omprioriteringsbidraget vil kræve effektiviseringer for knap 15 mia. kr., og så kan man selv regne ud, hvor mange færre hænder, det kan ende med i kommunerne,« fnyser Martin Damm.
Han vurderer, at det kommunale serviceniveau nu er så skrabet, at det ikke kan undgå at gå ud over den borgernære velfærd som daginstitutioner, skoler og ældreområdet. Og Martin Damm er vred over, at regeringen vil prøve at camouflere, hvem der har ansvaret for besparelserne.
»Der er ingen borgere, der kan forstå, at regeringen ’stjæler’ pengene i baglokalet i juni og så deler dem ud på balkonen i form af puljer til folkeskole eller velfærd i december, når finansloven bliver vedtaget. Det er os kommunalpolitikere, der hidtil har taget slæbet med nedskæringer, det er ikke landspolitikerne. Og nu er det nok,«siger Martin Damm.
Drop skattelettelser
Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen erklærede tidligere på ugen, at det bliver et farvel til omprioriteringsbidraget, hvis og når hun skulle blive statsminister. Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht forklarer, at de mener, at det ikke er hensigtsmæssigt at effektivisere ved hjælp af omprioriteringsbidrag.
Hvordan vil I så skaffe det nødvendige økonomiske råderum?
»Det handler om prioriteringer. Regeringen kunne jo begynde med at droppe sine topskattelettelser og lettelsen af bilafgifterne for Porsche-ejere. Det er selvskabte udfordringer, de sidder med. Og nu beder de så kommunerne om at effektivisere mere, end hvad der er muligt,« siger Benny Engelbrecht.
Socialdemokraterne har stillet beslutningsforslag i Folketinget om at afskaffe omprioriteringsbidraget.
