»Vil du høre, hvordan jeg fik idéen?,« spørger Per Stig Møller.

Den tidligere udenrigsminister tager imod i huset i Kirkelte, fem kilometer uden for Allerød, til en snak om, hvordan den konservative bevægelse har det i året, hvor partiet fylder 100 år.

Partiets aktuelle, ramponerede tilstand vil han nødig tale om. Men konservatismen som begreb og partiets aftryk på det danske samfund vil han gerne fortælle om.

Og så er vi hurtigt fremme ved den morgen i 2007, da Per Stig Møller vågner, badet i sved, fordi russerne dagen før havde plantet deres røde flag på Nordpolen. Som udenrigsminister ser han det som sit tunge ansvar at afværge en stormagtskonflikt i Arktis.

Han indkalder landene omkring Nordpolen til en konference, der munder ud i en aftale om at løse alle konflikter i Arktis på fredelig vis og i respekt for havretten.

Dansk genistreg

»Det er et godt eksempel på konservatisme. Du kan kun sikre rigsfællesskabet, hvis alle dele af det mener, at den danske regering virkelig varetager deres interesser,« siger han.

I løbet af et halvt år underskriver USA, Rusland, Canada og Norge på dansk initiativ Ilulissat-deklarationen. Chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang har kaldt aftalen for en dansk diplomatisk genistreg.

Så den aftale er du stolt af?

»Ja, og jeg fandt på den i mit soveværelse,« siger han med et stort smil.

»Det var min idé, ingen andre end jeg kunne lave den,« siger han.

(artiklen forsætter under billedet)

Per Stig Møller
Per Stig Møller Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Konservatismen har i det hele taget præget det danske samfund på mange måder. På medieområdet var den konservative kulturminister H.P. Clausen med til at oprette TV2. I sin korte tid som kulturminister fra 2010 til 2011 nåede Per Stig selv at sætte den borgerlige taleradio Radio24syv i søen.

Hvis man gik og troede, at konservatismen som tænkesæt og filosofi skranter lige så meget som partiet, har man ifølge den 73-årige Per Stig Møller overset noget væsentligt.

Mange er enkeltsagspartier

Liberal Alliance har overtaget dele af de konservatives økonomiske politik. Dansk Folkeparti har taget det nationale, og selv Socialdemokraterne har ladet sig inspirere af konservativt tankegods.

»Konservatismen har sin egen filosofi. Liberalismen vil lave samfundet om meget hurtigt. Socialismen vil først opdrage folk, før de laver samfundet om. Vi tager menneskene, som de er og vil ikke kaste dem ud i eksperimenter. Vi vil godt lave eksperimenter, men det skal være gradvist, og vi vil vurdere dem imens. Så konservatismen har faktisk helheden at tilbyde,« forklarer Per Stig Møller.

Er partierne på Christiansborg degenereret til enkeltsags-partier?

»Præcis. Der rører du ved kernen af partiets vanskelighed, som vi i øvrigt ikke skal tale om, men som vi kan gøre det principielt. Medierne er kun optaget af enkeltsager og af personsager. Da vil de partier, der satser på enkeltsager, altid slå hårdere igennem, fordi de ikke har det andet hensyn. Fordi vi altid har det andet hensyn, kan vi ikke slå så enkelt igennem.«

»Det er et konservativt partis vanskelighed, når vi kommer over i et stemningsdemokrati, som vi har i hele den vestlige verden på grund af de elektroniske mediers styrke,« siger han.

Empatien bliver stimuleret

Han ser derfor med betydelig skepsis på den stærke appel til vælgernes følelser, som billedmedierne tilbyder. Det betyder, at fakta bliver noget sekundært.

»Da vi er blevet mere og mere optaget af billedet og får vores information herfra, bliver empatien kraftigere stimuleret. Det er en udfordring for de partier der har en samlet fortælling at tilbyde. Så snart de siger: ’Men på den anden side...’ har de tabt slaget til enkeltsagspartierne,« siger Per Stig Møller.

På det punkt deler De Konservative skæbne med de andre gamle partier som Venstre, Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Vælgerne søger i stigende grad mod nye partier som Alternativet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance. Ved valget sidste år fik de tilsammen 73 mandater mod kun 102 til de fem gamle partier.

Samtidig forstærker de sociale medier tendensen til, at folk orienterer sig efter dem, man i forvejen er enige med.

»Mange opsøger ikke længere andre meninger og diskuterer kun med dem, man er venner med. Det går ud over helhedssynet.«

Endelig er der det evindelige personspørgsmål. Mange politikere hader at tale om det. Men det er svært at komme udenom. Uanset hvad man mener, står og falder partiernes styrke med frontfigurernes gennemslagskraft på skærmen.

To typer politikere

»Igen er det empati – ikke det rationelle – der afgør det. Meget afhænger af den stakkels person, vi stiller i spidsen for partierne. Det gik op og ned for Marianne Jelved og for Villy Søvndal. Naser Khader blev ført frem som den ’ny Kennedy’ og røg ned, da han blev testet mod virkeligheden,« siger Per Stig Møller.

Hvordan det vil gå De Konservatives formand Søren Pape Poulsen, må man selv gisne om. Det vil Per Stig Møller ikke ind på. Men i hans verdensbillede findes der to typer: Ramasjangpolitikeren og resultatpolitikeren. Johanne Schmidt-Nielsen hører til den første kategori, Bendt Bendtsen til den anden.

»Bendt gik ikke rundt og pralede af sine resultater. Men han nåede meget, fordi han lod andre få æren.«

De Konservative fylder 100 år, men selve konservatismen lever ifølge Per Stig Møller i bedste velgående.
De Konservative fylder 100 år, men selve konservatismen lever ifølge Per Stig Møller i bedste velgående. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere