Kampen om Bodil-priserne for sidste års bedste præstationer i dansk film ligner et meget åbent anliggende.

Filmene og skuespillerne blev nomineret i dag på et møde i Filmmedarbejderforeningen i København, og blandt de danske premierer i 2001 opnåede ingen film mere end tre nomineringer.

Dette tal nåede "En Kærlighedshistorie," "En sang for Martin, "At klappe med een hånd" og "Et rigtigt menneske." Disse fire dyster om prisen som bedste danske biograffilm i 2001 sammen med dokumentarfilmen "Family."

Andre, udvalgte nomineringer:

Bedste mandlige hovedrolle: Lars Mikkelsen i "En kærlighedshistorie." Jens Okking i "At klappe med een hånd." Troels Lyby i "En kort, en lang." Nikolaj Lie Kaas i "Et rigtigt menneske." Sven Wollter i "En sang for Martin."

Bedste kvindelige hovedrolle: Stine Stengade i "En kærlighedshistorie." Sidse Babett Knudsen i "Monas verden." Charlotte Munck i "En kort, en lang." Viveka Seldahl i "En sang for Martin."

/ritzau/