Årets mest celebre kendisbrud må utvivlsomt være grevinde Alexandra og tv-fotografen Martin Jørgensen skilsmisse i september.

Bruddet blev ekstra sensationelt, da det viste sig, at arkitekt og tv-vært Eva Harlou samtidig gjorde det forbi med sin mand, musikproduceren Thomas Troelsen, og lynhurtigt snuppede grevindens eksmand.

September var i det hele taget en grim måned for kærligheden, da både Mai-Britt Vingsøe, Lars Von Trier og Rosalinde Mynster annoncerede deres respektive brud denne måned.

Men også december beviste, at julen ikke altid er hjerternes fest.

Her sprang Medina en bombe på Instagram, da hun gik fra sin modelkæreste Mikkel Gregers Jensen, mens Louise Dorph, tidligere Lehrmann, blev skilt fra sin Mr. News, efter Jes Dorph-Petersen havde haft et hårdt år med alkoholafvænning.

Det var også i december, Chili Klaus med det borgerlige navn Claus Pilgaard annoncerede, at kærligheden til hustruen Jette Torp ikke brændte lige så varmt som de chilier, han ernærer sig ved at spise på YouTube.

Se flere af årets mange brud i videoen herover.

Eller læs mere her:

SE BILLEDER OG TEKST I FULD STØRRELSE HER