59 gange på kun otte dage har den nye og stærkt kritiserede akuttelefon 1813 fungeret så mangelfuldt, at det kunne have forvoldt skader på patienter, viser nye tal. Nye eksempler på stærkt mangelfulde journaler.

Region Hovedstaden, der har ansvaret for 1813, havde indtil onsdag den 8. januar klokken 16 modtaget i alt 59 indberetninger om såkaldte ‘utilsigtede hændelser, hvilket er en ‘hændelse eller en fejl’, der opstår i sundhedsvæsenet og som ‘er skadevoldende eller kunne være skadevoldende’.

- Tallet lyder utroligt højt - 59 sager på kun otte dage. Det er højt. Desuden er jeg sikker på, at der er mange utilsigtede hændelser, der ikke er indberettede. Tallet er langt højere end de 59, siger formanden for den praktiserende læger i Region Hovedstaden, Birgitte Alling Møller, der er læge i Vejby ved Tisvilde:

- Det er udtryk for, at man har etableret et akutsystem uden at sikre sig, at kvaliteten er i orden. Man har fjernet specialisten i front, den praktiserende læge og erstattet specialisten med en sygeplejerske, der har fået et kort efterfølgende kursus. Det at tage en telefon og sortere i akut syge patienter er en ekstremt svær opgave. Selv for praktiserende læger er det én af de allervanskeligste opgaver, siger hun.

Region Hovedstaden understreger dog, at der ikke blandt de 59 indrapporteringer er virkeligt alvorlige sager.

- Jeg er ikke bekymret over tallene - vi har jo efterspurgt at få indberetninger. Vi gennemgår selvfølgelig de indberetninger, vi får, og der er ikke begået fejl, der har medført alvorlig skade, og der er ikke nogen sager, hvor vi tænker: Det her var meget, meget alvorligt og kræver øjeblikkelig reaktion i forhold til en bestemt patient, siger overlæge Annemarie Hellebek, chef for arbejdet med patientsikkerhed i Region Hovedstaden.

- Jeg opfatter det høje antal indberetninger som udtryk for, at alle gerne vil bidrage til, at systemet bliver bedre og kommer til at fungere, og derfor påskønner vi alle de indberetninger, vi får, siger hun.

Ifølge overlæge Annemarie Hellebek vedrører de fleste indberetninger de lange ventetider og de mulige alvorlige konsekvenser, de kan have, og ‘mange andre handler om, at lægerne ikke modtager epikriser [patientjournaler fra 1813, red.], og det er heller ikke tilfredsstillende,’ siger hun.

BT har beskrevet, at læger, der plejer at modtage 20 epikriser dagligt fra de af deres patienter, der har søgt læge i weekenden, om aftenen eller om natten, nu modtager meget få - og ofte helt uforståelige epikriser. Formålet med en epikrise er, at 1813 skriver patientens navn og CPR-nummer, symptomer og oplysninger om den behandling, der er gennemført, og hvilke aftaler om opfølgning, der er truffet, og sender det elektronisk til patientens egen læge, der så kan fortsætte behandlingen. Men i mange tilfælde modtages epikriserne ikke, og ofte er de svært mangelfulde.

Praktiserende læge fra Nivå i Nordsjælland, Søren Brix Christensen modtog den 9. januar en epikrise på en patient, hvorpå der blot stod ‘opkald, samtale’:

  

Senere samme dag modtog han en epikrise med teksten: ‘Bløder x flere’: 

  

- Jeg aner jo ikke, om jeg skal grine eller græde. ‘Samtale’? - er det én, der har ringet ind med selvmordstanker eller depression, der skal have hjælp og opfølgning? Og ‘bløder x flere’. Hvad betyder det? Er det dybt alvorligt. Eller ingenting? Jeg aner det ikke, men jeg ved, at jeg er nødt til at bruge tid på at finde de patienter og spørge dem, hvad de fejlede og hvilken behandling, de har fået. Kæden er hoppet helt af. Systemet dur ikke, siger Søren Brix Christensen.

Læge Birgitte Alling Møller, formand for de praktiserende læger i Region Hovedstaden, er enig og har klaget til Sundhedsstyrelsen over de manglende og mangelfulde epikriser.

Hun har selv modtaget en epikrise på en 95-årig patient, hvor der blot stod anført: “obs lungebetændelse”, men intet om den behandling, der måtte være igangsat. I et andet tilfælde stod der ‘piercet for flere år siden flere gange infektion’ gentaget tre gange, men intet om infektionen eller behandlingen.

- Regionen lovede os på et møde den 21. november sidste år, at vi ville modtage epikriser på alle vores patienter og derfor var det dybt bekymrende, at vi mødte den 2. januar - og ikke have fået nogen. Der er stadig mange, vi ikke modtager, og dertil kommer, at mange af dem, vi modtager, er af meget dårlig kvalitet. Det undrer mig også, at regionen ikke - inden denne ordning blev sat i værk - kontaktede lægerne og testede systemet, så vi var sikre på, at det virkede, siger Birgitte Alling Møller:

- Det er dybt bekymrende. Vi har selvfølgelig behov for at vide, hvad der sker med de af vores patienter, der søger hjælp, når vi har lukket. Hvilke symptomer har de? Hvilken behandling får de? Hvad skal der ske? Vi skal kunne følge op. Mange af dem får jo at vide, at de skal kontakte deres egen læge, og når de så gør det, skal vi selvfølgelig vide, hvilken behandling de har fået hos 1813.

Der findes andre eksempler på mangelfulde epikriser her.