En endelig fred i bandekonflikten på Nørrebro kan være inden for rækkevidde, selv om centrale bandemedlemmer endnu ikke har givet hånd på den. Berlingske har talt med en af de fædre, der aftalte våbenhvilen på plads. En våbenhvile, som en række toppolitikere kritiserer kraftigt.
Sjældent har så mange været så vrede over en våbenhvile.
Her er det staten, der bestemmer, siger Søren Pape Poulsen.
Det vidner om et parallelsamfund i fuld flor, siger Inger Støjberg.
Efter 38 skudepisoder, 25 sårede og tre dræbte var det en gruppe fædre på nørrebro, der handlede en våbenhvile hjem i bandekonflikten mellem Loyal to Familia og Brothas og en gruppe fra Nordvest.
En våbenhvile, som Berlingske nu kan tilføre en række nye detaljer:
Gruppen af mæglere tæller ifølge Berlingske oplysninger en kerne af seks til syv forældre fra Indre Nørrebro, Mjølnerparken, Tingbjerg og Nordvest. Dertil er der en anden gruppe, der deltager sporadisk, når der er behov for det.
Fædrene er mødtes gennem efteråret med jævne mellemrum. Møderne er foregået forskellige steder, mens mest i et af Islamisk Trossamfunds lokaler på Dortheavej. Møderne har aldrig foregået i selve moskéen, men i trossamfundets bibliotek, og imamer har aldrig siddet med ved bordet. Det siger Khalid Alsubeihi.
Han er én af de fædre, der har spillet en central rolle i forhandlingerne, og han er lettet over, at parterne nu tilsyneladende har lagt våbnene på hylden.
»Det er lykkes at få de forskellige parter til at gå med til at forlænge våbenhvilen på ubestemt tid. Det betyder, at de ikke må genere og provokere hinanden. Hver gruppe skal passe sig selv og lade den anden være,« siger Khalid Alsubeihi.
Han understreger, at han ikke udtaler sig på egne vegne og ikke som talsperson for mæglergruppen.
At parterne er nået frem til en forlængelse af våbenhvilen og ikke en decideret fredsaftale skyldes ifølge Khalid Alsubeihi, at ledende medlemmer fra grupperne endnu ikke er mødtes for at give hånd på freden; og det er nødvendigt, før en egentlig fredsaftale kan meldes ud.
Khalid Alsubeihi har været en fremtrædende figur på Nørrebro i en årrække. Han har stået bag flere tilbud til unge blandt andet det kommunale værested og aktivitetscenter for unge, Nørrebronx, og Viomis, der ud over at oplyse unge i København om islam, også sender nødhjælp til blandt andet Syrien.
Men Khalid Alsubeihi er også blevet en kontroversiel skikkelse i nogle miljøer efter han tilbage i 2010 inviterede en amerikansk imam, Sheik Khalid Yasin, til at holde foredrag i Korsgadehallen på Nørrebro. Yasin er kendt for udtalelser om, at homoseksuelle skal dø og at det er i orden at tæve sin hustru. Selv fortalte Khalid Alsubeihi dengang som i dag, at imamen alene var inviteret for at fortælle om, hvordan han forlod en gadebande i USA, i håbet om at han kunne inspirere lokale bandemedlemmer på Nørrebro til at forlade miljøet.
Artiklen fortsætter under billedet
Holde sig væk fra udefinerede områder
I første omgang lød det, at våbenhvilen blev forlænget yderligere med en måned, men efter møder, som fædregruppen tog med hver af parterne, blev det besluttet, at aftalen skal gælde på ubestemt tid.
Mellem møderne har fædrene hver især holdt møder med bandemedlemmer fra de områder, hvor de selv færdes.
De stridende parter mødtes ifølge Khalid Alsubeihi ikke selv i forbindelse med mødet.
Ifølge andre af Berlingskes kilder var centrale aktører fra den ene gruppering rejst til udlandet i starten af ugen, så en forlængelse af våbenhvilen blev kompromiset.
DR Nyheder har skrevet, at aftalen bl.a. lyder, at at parterne skal holde sig fra hinandens områder. Det ligger implicit i aftalen, fortæller Alsubeihi. Han understreger, at det ikke betyder, at man på et kort nøje vil kunne optegne hvilke områder, der tilhører hvilken gruppe.
Han fortæller også, at den del af aftalen ikke skal forstås så firkantet, at bandemedlemmer slet ikke må være i “hinandens områder”. De må gerne besøge deres familiemedlemmer og den slags, men de må ikke forsøge at rekruttere eller provokere hinanden.
Loyal to Familia base på Blågårds Plads på Indre Nørrebro med afdelinger i blandt andet Lundtoftegade på Nørrebro og i Tingbjerg. Deres modparter holder til i Mjølnerparken og i Københavns Nordvestkvarter.
Uenighed blandt politikere og Rigspolitichefen
Men aftalen er altså ikke tilfredsstillende. Det mener Beskæftigelses- og Integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun er glad for, at skyderierne er stoppet, men:
»Det vidner jo også om et parallelsamfund i fuldt flor, når fædre eller andre personer fra de muslimske miljøer hævder, at de kan sørge for en såkaldt våbenhvile. Hvad er det i øvrigt for fædre, der accepterer, at deres sønner begår vold og skyderier i det land, som i første omgang har givet dem beskyttelse. I Danmark skal det være myndighederne og politiet, der bestemmer, ikke imamer eller andre aktører fra de muslimske miljøer. Det vidner om et parallelsamfund, som vi skal til livs,« skriver hun i en mail.
Ligeledes er Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) utilfreds. Han skriver i en mail:
»Lad mig slå en ting fast: I Danmark er det de danske myndigheder og staten, som bestemmer. Politiet er konstant i hælene på banderne, og fra politisk hold har vi sat ind med en lang række vidtgående og markante tiltag. Uanset hvad kriminelle bander måtte blive enige eller uenige om, så fortsætter politiet naturligvis indsatsen mod banderne. At banderne er pressede af politiets indsats er kun glædeligt, men politiet er fortsat massivt til stede på Nørrebro og vil fortsætte indsatsen ufortrødent.«
Til kritikken siger Khalid Alsubeihi:
»Vi havde ingen viden, vi kunne gå til politiet med. Da vi startede, kendte vi ingen af dem, der er i banderne. Vi havde kun én eneste tanke med at begynde at mægle, og det var at få det her stoppet.«
Aftalen er dog ikke overraskende for Rigspolitichefen Jens Henrik Højbjerg.
Han mener, at politiets massive tilstedeværelse og øvrige indsatser har presset og stresset banderne, samtidig med at de mange anholdelser og fængslinger har ført til, at de kriminelle er kørt trætte.
»Jeg vil ikke kritisere de forældres indsats. Der er nogen, der snakker med hinanden og prøver at stoppe det her. Det er godt. Og det har samfundet ønsket. Vi har arbejdet for at genoprette roen ved at presse banderne, og det har virket. Og hvis de havde gået til os, så stod vi med folk, der har begået drab og drabsforsøg, og så skal vi jo anholde dem,« siger han.
Ikke sikker fred
Men det er langt fra sikkert, at våbenhvilen holder. Det fortæller Aydin Soei, der er sociolog og forfatter og blandt andet har forsket i kriminalitet, integration og i unge i udsatte boligområder.
Bandekonflikten har reelt kørt siden efteråret 2008. Siden dengang – og faktisk også før har der været en rivalisering mellem unge fra Blågårds Plads og fra Mjølnerparken, og nogle af aktørerne er de samme, siger han.
Han er »overhovedet ikke« overrasket over, at det er lokale familier, der er lykkes med at forhandle våbenhvilen på plads, snarere end det er staten. Han advarer bl.a. om at tolke aftalen som et udtryk for, at bandemedlemmerne lystrer, fordi de har respekt for forældrene.
»Havde de det, var den her konflikt stoppet allerede i 2008, kort efter den var begyndt,« mener han.
Jens Henrik Højbjerg fortæller, at politiet bliver ved med at være på bl.a. Nørrebro, selvom skyderierne er stoppet.
»Der er bestemt ikke nogen, der udelukker, at de begynder at skyde på hinanden igen. Vi bliver ved med at stille så mange som muligt til regnskab for deres kriminalitet. Men det her kræver også en social indsats, for vi ved det starter tidligt i livet. Når vi kommer ind i billedet, så er det nærmest for sent, for der er de jo dybt kriminelle.«
