Mange har den opfattelse, at det ældste barn i børneflokken er den banebrydende, det midterste er konkurrencemennesket, og det yngste er den afslappede.

Derudover ser mange også det yngste barn som favoritten blandt forældrene. Men hvorfor altid den yngste?

Det ældste barn vil, som årene går, løsrive sig og blive mere selvstændigt. Så er der kun den yngste tilbage, som så bliver 'babyen' i familien. Den som mor eller far stadig kan putte om og lave ting med.

Den som stadig har brug for mor og far. Det skriver det australske nyhedssite News.com.au.

Det yngste barn vil med tiden opfatte sig selv som favoritten. Barnet får altså den opfattelse, at det er noget specielt, og vil f.eks. se sig selv som den sjoveste i børneflokken. Det viser en rapport fra tidligere i år.

Det hele handler egentlig om, hvordan man griber forælderrollen an. Hvis barnet opfatter sig selv som det mest foretrukne, er der meget større chance for, at det faktisk bliver sådan. Det viser en nylig undersøgelse, som er publiceret af Journal of Adolescence.