Det er definitivt, at der ikke bliver spillet landskamp i Göteborg på fredag.
Det skriver UEFA på sin hjemmeside , og i en mail til BT:
»Vi kan bekræfte, at kampen er blevet aflyst. Yderligere informationer om potentielle disciplinærsager vil blive kommunikeret ud til den tid.«
Det svenske fodboldforbunds generalsekretær Håkan Sjöstrom, sagde tidligere på torsdagen således til BT:
»Kampen er indstillet. Det har vi fået bekræftet fra DBU, og derfor vil kampen ikke blive spillet,« siger Håkan Sjöstrand til BT.
Og selvom der siden aflysningen har været spekuleret i, at kampen alligevel kunne blive afviklet , på trods af, at DBU i går meldte ud, at kampen ikke bliver spillet , så har det altså ikke noget på sig, siger Håkan Sjöstrand.
Det hedder sig, at Danmark stadig kan stille en trup indtil kl. 12.00. Er det sikkert, at kampen ikke bliver spillet?
»Ja, det er definitivt. Kampen bliver ikke til noget. Det er nok, at ét af holdene oplyser det andet om, at de ikke kan stille hold, som tilfældet er det,« siger Håkan Sjöstrand.
Og det kan blive en rigtigt, rigtigt dyr beslutning af DBU. For hvis UEFA efter det planlagte kamptidspunkt åbner en disciplinærsag mod Danmark, kan det betyde, at DBU kan få frakendt samtlige udbetalinger fra det europæiske fodboldforbund. I yderste konsekvens kan afbuddet altså betyde, at DBU ikke modtager nogensomhelst støtte fra UEFA over de næste fire år. Den regning kan løbe op i 60 millioner kroner .
Sådan kan DBU blive straffet
Oveni det kan Danmark risikere at modtage enten en økonomisk straf, pointstraf og/eller udelukkelse fra hele VM-kvalifikationen – eller alle tre på én gang, når UEFA træffer sin beslutning i sagen. Samtidig kan DBU risikere at skulle betale kompensation til det svenske fodboldforbund, SvFF, hvis de anmoder UEFA om et kompensationsbeløb.
Den beslutning kan dog tidligst falde lørdag, da den disciplinære sag først kan oprettes efter den planlagte kampdato.
»UEFA er opmærksom på, at DBU har annonceret, at de ikke spiller VM-kvalifikationskampen i FIFA-regi, der er planlagt til fredag. En potentiel disciplinærsag kan først blive åbnet efter den planlagte kampdato,« skriver UEFA i en mail til BT.
Der har i et enkelt fortilfælde været et kvindelandshold, der ikke stillede op til den planlagte kamp i europæisk regi. Dengang blev det også en sag for UEFA, som idømte forbundet en bøde og samtidig nægtede dem adgang til næstkommende turnering.
Hvis den beslutning har dannet præcedens, vil det betyde, at det danske kvindelandshold bliver nægtet adgang til både VM-kvalifikationen til slutrunden i 2019, der samtidig er adgangsgivende til OL i 2020. Derudover vil det også betyde, at landsholdet ikke kan deltage ved EM i 2021.
Kvindelandsholdet har selvtrænet i Dragør i denne uge. Se mere i videoen over artiklen
Kvindelandsholdet træner igen i Dragør.
Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere
Kvindelandsholdet træner igen i Dragør.
Foto: Liselotte Sabroe
Nadia Nadim efter træning med kvindelandsholdet i Dragør.
Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere
Nadia Nadim efter træning med kvindelandsholdet i Dragør.
Foto: Liselotte Sabroe
Derudover kan Danmark blive idømt at skulle betale det svenske fodboldforbund en kompensation for ulejligheden, hvis de vælger at indgive en klage efter kamptidspunktet.
Danmark kan også risikere at misse både VM, OL og EM, som følge af, at DBU altså har meddelt det svenske fodboldforbund, at de ikke kan stille hold til kampen.
Artikel 24 – Nægter at spille og lignende sager
24.01 - Hvis et forbund nægter at spille eller er ansvarlig for, at en kamp ikke finder sted i sin fulde længde, træffer UEFAs kontrol, etik og disciplinære instans en beslutning i sagen.
24.05 - Et forbund der nægter at spille eller er ansvarlig for, at en kamp ikke finder sted i sin fulde længde mister sin ret til at modtage betalinger fra UEFA.
24.06 – Ved modtagelse af en begrundet og veldokumenteret anmodning fra det forurettede forbund, kan UEFA-administrationen fastsætte et kompensationsbeløb for det finansielle tab.
BT har forsøgt at få en kommentar fra DBUs formand, Jesper Møller, direktør Claus Bretton-Meyer, elitechef Kim Hallberg og kommunikationschef Jakob Høyer uden held.
På samme måde venter BT på en endelig bekræftelse fra UEFA.
Så dyrt kan det blive:
DBU mister retten til at modtage betaling i ét år.
Som minimum grundtilskuddet på 10,6 millioner, som BT erfarer er endnu højere i dag. Dertil kommer Hattrick-midler på 1,476 millioner kroner samt yderligere tilskud og manglende entré- og billetindtægter.Anslået: 10,5-15 millioner kroner.
DBU mister retten til at modtage betaling under VM-kvalifikationen.
Samme manglende indkomst som ovenfor, dog vil den manglende udbetaling gælde for 2017 + 2018.Anslået: 21-30 millioner kroner.
DBU mister retten til at modtage betaling indtil EM i 2021.
Samme manglende indkomst som ovenfor, dog vil den manglende udbetaling gælde for 2017-2020.Anslået: 42-60 millioner kroner.