Flere kriminelle udlændinge kunne være blevet udvist de senere år, hvis regeringen havde gjort en større indsats for at instruere domstolene om, hvor de kunne skærpe deres domme.
Det siger direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.
»Politikerne har skubbet domstolene foran sig, og har ikke villet tage ansvaret for, hvor man i givet fald kunne stramme. Hvis man ikke synes domstolene går nok til kanten, må man fortælle dem, hvad de skal gøre - og måske endda opfordre dem til at gå over kanten og satse på, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg accepterer det bagefter. Og det har vi gjort opmærksom på flere gange,« siger Jonas Christoffersen.
I sidste uge kom det frem, at danske domstole er mildere i alvorlige udvisningssager, end Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tillader. Og BT kan nu afsløre, at Institut for Menneskerettigheder flere gange har gjort opmærksom på, at man kan udvise flere, men at intet er sket.
F.eks skriver instituttet i et høringssvar til Udlændingeministeriet i oktober 2016:
"Lovforslaget indeholder ingen konkrete henvisninger til, i hvilke sager eller sagskategorier lovgiver mener, at der fremover i videre omfang end hidtil skal ske udvisning, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt."
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) giver ellers indtryk af at være strammere, der kæmper for at få flere kriminelle udlændinge udvist. Men DFs medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt beskylder dem for at have sovet i timen.
»Det er dybt hyklerisk at vi har en regering, som på den ene side siger, de vil stramme udlændingelovgivningen, men på den anden side ikke gør noget ved det. Institut for Menneskerettigheder giver oven i købet anvisninger i, hvordan de kan udvise mere,« siger Morten Messerschmidt
I Danmark har der de sidste seks år været 20 sager, hvor domstolene ikke udviste kriminelle udlændinge. Samtidig har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol de sidste 20 år behandlet 17 sager, hvor der er klaget over udvisning, og accepteret udvisningen i alle 17 sager.
Jonas Christoffersen mener, at man kunne have udvist flere:
»Opfattelsen har været, at de danske domstole går til kanten. I stedet for bare at kritisere Menneskerettighedsdomstolen må man politisk sige, hvor det er, man mener, at domstolene kan udvise flere indenfor rammerne af konventionen - eller hvordan man kan udfordre konventionerne ved at udvise flere og satse på, at det bliver godkendt ved Menneskerettighedsdomstolen,« siger Jonas Christoffersen.
Han lavede for nylig en gennemgang af landsretternes nyere, offentliggjorte afgørelser pga. den opsigtsvækkende sag, hvor lederen af banden Loyal to Familia, Shuaib Khan, for fjerde gang undgik udvisning, selv om han siden han fyldte 18 år samlet er idømt over 12 års fængsel.
»Da jeg fik opgørelsen, var jeg ved at falde ned af stolen. Man har lullet sig ind i en opfattelse af, at Højesteret og landsretterne bare gjorde, hvad Menneskerettighedsdomstolen sagde, men ingen har kontrolleret det. Det er utrolig beklageligt, vi har haft denne diskussion om udvisningspraksis i så mange år som har været så skadelig for menneskerettighedernes renomme i Danmark uden at man har undersøgt hvor, man kan stramme, når nu det er et stort politisk ønske. Det er min største ærgrelse som direktør på instituttet at jeg ikke fulgte tættere med i det her. Jeg troede nogen andre der var tættere på, gjorde noget ved det. Men de gjorde heller ikke noget.",« siger Jonas Christoffersen.
Dansk Folkepartis MEP Morten Messerschmidt vil tage sagen op med justitsminister Søren Pape Poulsen:
»Det er meget foruroligende, at vi har en justitsminister i en borgerlig regering, der ikke øjeblikkeligt tager imod sådan en opfordring, der oven i købet kommer fra Institut for Menneskerettigheder, der ikke ligefrem er kendt for at ønske stramninger,« siger han.
»Det er perverst, at menneskerettighederne skal være et værn for de aller mest kriminelle. Pape og Støjberg giver indtryk af at være strammere. men når de ikke er i stand til at plukke så lavthængende frugter, så kommer man i tvivl. Regeringen burde øjeblikkeligt havde sendt en instruks til domstolene om, at vi skal gå lige så langt, som man kan, og følge eksemplerne fra andre lande i stedet for at sidde på hænderne,« siger Morten Messerschmidt.
Udlændingeminister Inger Søjberg (V) siger:
»Regeringen har allerede i 2016 strammet udvisningsreglerne én gang, og nu har en arbejdsgruppe kigget på, om der var flere skruer, vi kunne dreje på. Det er blevet til i alt fem forslag, som regeringen går videre med, og jeg glæder mig over, at Institut for Menneskerettigheder er enig med regeringen i, at der er et rum for udvisning, som ikke i dag udnyttes.«
Søren Pind (V), der var integrationsminister i 2011, siger:
»Jeg lavede i 2011 en aftale med DF om, at danske domstole skulle gå til kanten på alle parametre, og de skulle selvstændigt vurdere hvor langt, man kunne gå. Kun hvis det var i direkte modstrid med konventionerne, skulle de lade være med at udvise. Samtidig lavede vi en regel om, at hvis der var den mindste udsigt til fængselsdom, så skulle anklagemyndigheden rejse udvisningspåstand, og den regel har siden medført tusinder af udvisninger. Min opfattelse var, at skulle man i fængsel, skulle man bare ud.«
