Er du en af de bekymrede forældre fra Tjørnegårdsskolen? Eller kender du til lignende bekymringer fra andre steder i landet? Så skriv til os på 1929@bt.dk eller på Facebook.
Når lærerne i 0. klasserne på Tjørnegårdsskolen slår dørene op for klassernes nye børn inden længe, så vil 24 procent af de nye elever være tosprogede, og det vækker bekymring blandt forældrene på skolen.
På et informationsmøde for de kommende 0. klasses-elever på Tjørnegårdsskolen i Gentofte, blev forældrene ifølge lokalavisen Villabyerne nemlig præsenteret for klasselisten. Af den fremgik det, at 24 procent af de elever, der skal starte i en af skolens tre 0. klasser efter sommerferien, er tosprogede.
Og det er der ikke udbredt tilfredshed med hos flere af forældrene, der anonymt over for Villabyerne udtrykker bekymring for undervisningens kvalitet, når en stor del af klassens elever er tosprogede, ligesom man frygter, at det i sidste ende kan medføre en regulær elevflugt fra skolen.
Hos skolens bestyrelse er man bekendt med problematikken og deler forældrenes bekymring.
»Vi har samme opfattelse i skolebestyrelsen. Grundlæggende går vores nervøsitet på, at skolen ikke har erfaring med at håndtere så stor en mængde børn med ikke-vestlig baggrund med så stor hastighed. Der er ikke noget erfaringsgrundlag blandt ledere og personale i håndteringen af det,« lyder det fra skolebestyrelsens formand Lars Hylling Axelsson.
Men er det så ikke på tide, at Tjørnegårdsskolen får erfaring med at have den mængde tosprogede elever, ligesom mange andre skoler har?
»Det kan kan jeg ikke forstå. Det er ikke nogen beviser for, at det er en fordel at samle samtlige tosprogede elever på samme skole, så jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal eksperimentere med det,« forklarer Lars Hylling Axelsson.
Flere af de forældre, som Villabyerne har talt med, giver udtryk for, at det er problematisk, at Gentofte Kommune har valgt at bygge et socialt boligbyggeri i nærheden af skolen, og det betyder ifølge Lars Hylling Axelsson, at en stor del af de flygtninge, som kommunen skal tage imod, vil blive anbragt der, og børnene vil dermed være knyttet til Tjørnegårdsskolen.
Derfor kalder han det også sammensætningen af kommunens boligmasse for et »strukturelt problem«.
»I det nordvestlige hjørne af Gentofte Kommune ligger alle de boliger, som kommunen har anvisningsret til, og når kommunen modtager en flygtningefamilie, så bliver de anvist hertil. I det samme område er der kun én skole, hvor de tosprogede elever kan starte, og det er Tjørnegårdsskolen. Derfor er det et strukturelt problem,« lyder det fra Lars Hylling Axelsson.
Lars Hylling Axelsson mener ligesom flere af de forældre, som Villabyerne har talt med, at man bør fordele kommunens tosprogede børn på alle kommunens skoler, og anbefaler desuden, at man forsøger at undgå at etablere boligområder, der udelukkende er for majoriteter.
Forståelse for bekymringen
Hos formand for Børne- og Skoleudvalget, Pia Nyring (K), er der forståelse for den bekymring, der er hos flere af forældrene på skolen,
»Jeg forstår godt forældrenes bekymring, og at antallet kan virke som en udfordring. Det, tror jeg, også skyldes, at Tjørnegårdsskolen ikke har så store erfaringer med tosprogede elever som Bakkegårdsskolen. Der er lige nu nedsat en arbejdsgruppe med ViTo (Videnscenter for tosprogede, red.), og skolelederne fra Tjørnegårdsskolen og Bakkegårdsskolen er ved at kigge på ressourcerne, som skal bruges til sprogundervisning, social trivsel og fokus på kulturarbejde for at få en klasse til at fungere. Den indsats, håber jeg, sikrer en tryg skolestart,« siger hun til Villabyerne.
I et forsøg på at imødekomme de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med antallet af tosprogede elever på Tjørnegårdsskolen, har Gentofte Kommune ifølge Villabyerne valgt at tildele både Tjørnegårdsskolen og Bakkegårdsskolen en ekstra pulje penge i både 2017 og 2018.
BT har forsøgt at få en kommentar fra skoleleder på Tjørnegårdsskolen Jakob Lykke.
