FC Helsingør er klar til Superligaen efter en sensationel sejr over Viborg, der dermed rykker ned.

»I er kun en forstad til Herning«

De har endnu ikke prøvet kræfter med Superligaen, men attituden fejlede ikke noget denne søndag aften.

Helsingør-fansene varkommet til Viborg med oprejst pande. Her var der ingen, der tænkte på 1. division. De ville have Superliga med hjem til Nordsjælland.

Og det er, som om de havde luret, hvad der skulle ske. Luret, at deres helte fra Helsingør leverede sensationen, overraskelsen, det uforudsete.

For 90 minutter + forlænget spilletid senere har FC Helsingør vundet i Viborg og er i Superligaen. Viborg? De må sige goddag til 1. division efter en skidt, skidt indsats.

De deltidsprofessionelle snød fuldtidsprofferne. Det lyder bekendt, ikke sandt, her 25 år efter EM-triumfen i Sverige.

Se highligts fra kampen herunder:

 
Total katastrofe for Viborg og total sensation for Helsingør, der leverede et spektakulært drama, da kampen om oprykning blev spillet!
Vis mere

Og det lyder som noget, der som set mange gange før rammer den i den danske underbevidsthed. Vi elsker underdogs. Vi elskede Hobro – og nu venter samme tur for Helsingør, der leverede et fornemt resultat.

Der venter klubben en hektisk sommer – men mon ikke de glædeligt tager den med.

Snydt for straffe


I den første kamp udnyttede nordsjællænderne en intim hjemmebane til at overraske Viborg, der - selvom de påstod noget andet – virkede til lige at skulle vænne sig til et par nye navne. Heriblandt Helsingør-forsvareren Rasmus Minor Petersen, der scorede nordsjællændernes mål.

Nu var det så op til Viborg at skabe kampen. Endda på hjemmebane - den bane, som Johnny Mølby mente ville skabe meget bedre spil for jyderne end i Helsingør.

 
Helsingørs anfører og målscorer i kampen mod Viborg, Rasmus Minor, har bryllupsplaner den dag Superligaen starter til efteråret, så han kan komme i problemer med konen, hvis de rykker op!
Vis mere


Men græsset var langt fra grønnere i egen have. Godt nok var Viborg spilstyrende, men de store chancer udeblev. Og der skulle ikke meget til at ryste hjemmeholdet.

Udeholdet blev snydt for et straffe i første halvleg, da Viborgs Alexander Jakobsen brugte hånden i feltet. Helsingør oplevede samme situation i den første kamp.               

Mølby på vippen?


Det var desuden et opgør mellem to trænere på vej op eller på vej ned. Alt efter kampens resultat.

Viborg- træner Johnny Mølby blev sat ind som cheftræner forude for sidste sæson i stedet for den mere defensivt orienteret Auri Skarbalius. Mølby skulle sørge for flottere spil, flere mål og en bedre fremtid for Viborg.

Hans første sæson i spidsen for holdet sikrede sikkert et godt stykke fra nedrykningen, men i denne sæson har det knebet for den tidligere EM-helt. Viborg kan spille flot fodbold, og kigger man på spillermaterialet, kan man med rette forvente mere. Men Mølby må med rette frygte for sit job efter fiaskoen mod Helsingør.

Alt imens har Helsingør-træner kæmpet Christian Lønstrup for at bryde igennem på den største scene herhjemme. Drømmen er Superliga. Både personligt og for Helsingør. Begge drømme gik i opfyldelse søndag.

Det tidligere FCK-talent Tobias Christensen startede på bænken, men hans indskiftning er næppe en, Lønstrup fortryder.

Efter en times spil blev han sendt alene med Viborg-målmand Walter Viitala, han misbrugte det første forsøg og sendte riposten i målet til 1-0.

Herefter lignede det game over for Helsingør. Søren Reese udlignede for Viborg kort før tid og sendte kampen i forlænget spilletid, og da Mikkel Vestergaard scorede til 2-1 kort inde i den forlængede spilletid, virkede Viborg sikre på Superliga-overlevelse.

Men så… Ud af ingenting i de sidste minutter af den forlængede spilletid dukkede Helsingør-angriberen Andre Riel op. 2-2!

Gæsterne i Superligaen på reglen om udebanemål.  Sensationel forløsning for Helsingør, stor fiasko for Viborg.

 

Underdogsene vandt.

Viborgs Jeppe Curth ærger sig efter afbrænder. Viborg FF vs. FC Helsingør. ALKA Superliga. Energi Viborg Arena.
Viborgs Jeppe Curth ærger sig efter afbrænder. Viborg FF vs. FC Helsingør. ALKA Superliga. Energi Viborg Arena. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Viborg FF-FC HELSINGOR. ALKA Superliga.
Viborg FF-FC HELSINGOR. ALKA Superliga. Foto: Bo Amstrup
Vis mere


Genoplev kampen minut for minut i LIVE-bloggen herunder: