FC Helsingør måtte nøjes med 1-1 mod Viborg i den første af to playoff-kampe til trods for flot spil.
»Vi vil vandre ved stranden i fuldmåneskær, og du hvisker, du har mig så kær.«
Kronborgvalsen gjalder ud over Helsingør Stadion. Som den altid gør. Denne gang er alvoren til at føle på.
Et par timer tidligere. Scandlines-færgerne, der fragter svenske turister til byen i pendulfart om sommeren, venter på endnu en tur over til nabolandet. Et par skolebørn bliver hentet af deres forældre på stationen. Lidt længere nede ad vejen troner Kronborg Slot frem, hvor sagnhelten Holger Danske endnu venter på at vågne op til dåd. Senere er det en anden kæmpe, der stjæler scenen.
Med andre ord; det er en almindelig onsdag i Helsingør. Og så alligevel. For der er noget anderledes ved byen denne dag. Taxaerne kører i pendulfart. Der er et par fans, der vælter ud af de lokale bodegaer og sætter efter hyrevognene. De skal samme sted hen. Helsingør Stadion.
Normalt er det her, at det danske landshold samles forud for landskamp. Det er her, at de bedste spillere fra Danmark træner, skriver autografer og forbereder sig til de store brag. Men både de nationale helte samt Holger Danske må tage plads i skyggen denne onsdag.
For det er de lokale helte, FC Helsingør, der er i spotlightet. I skyggen af debatten og utilfredsheden med den nye Superliga-struktur, er der ikke mange, der er utilfredse i det nordsjællandske.
Efter en flot sæson i 1. division, der sikrede en tredjeplads, har holdet sikret sig to playoff-kampe om at komme i Superligaen mod Viborg, der til gengæld kan tage turen ned, hvis de taber til 1. divisionsholdet.
Duften af Superliga udfordrer miniputterne fra den næstbedste række. Mod Viborg tager det lidt længere tid at komme ind på stadionet med plads til 4.500, hvoraf kun 282 slipper for at blive våde, hvis det begynder at regne. Antallet af kontrollører er mangedoblet i forhold til en normal 1.divisionskamp, og alt tager lidt længere tid i dag, men folk tager det med et smil.
Klubben har punget hårdt tjente 200.000 kroner ud for at kunne belyse banen, og inden kampstart afslører stadionspeakerne en række navne på sponsornavnene, der har spædet lidt ekstra til kassen i Superligaens stund.
Egentlig er der ingen grund til at betale entré i dag, for det beskedne stadion giver mulighed for at overvære det meste af banen fra hegnet på Nordre Strandvej, der snor sig langs stadion. Folk gør det alligevel med glæde. I dag sætter de stadionrekord med 3.382 tilskuere. Det største antal i klubbens historie til en hjemmekamp.
Og med god grund. For det er ikke til at se, at de er fans af et 1. divisionshold, der møder et Superliga-hold. Man skulle næsten tro, det var den anden vej rundt.
Efter tre minutter holder hjemmepublikummet vejret, da et indlæg fra Mathias ’Malthe’ Johannsen lister ubesvaret ind i gennem Viborgs målfelt. De fremmødte tilskuere bliver til tider endda forkælet.
FC Helsingør-spilleren Mads Aaquist med fortid i både FC København og AC Horsens viser sig flot frem. Teknisk stærk, holdets omdrejningspunkt rent offensivt.
Midt i første halvleg bliver Helsingør snydt for et straffespark til trods for, at der til kampen er otte dommere – en hoveddommer, to linjedommere, to måldommere og en fjerdedommer.
Men så. Forløsningen for hjemmeholdet. Havde den ungarske håndboldspiller Lazlo Nagy med 100 kilo muskler jævnt fordelt over sine to meters højde spillet fodbold, havde han spillet for FC Helsingør. Og han havde heddet Rasmus Minor Petersen.
Flot hovedstød, 1-0, Helsingør på vej mod Superligaen. Sådan ser det da ud til indtil kort før tid, da Viborgs Alexander Jakobsen udligner.
»Rejs mod syd eller nord, du skal kende dit land. Der er dejligst ved Kronborg strand.«
Kronborgvalsen spiller dog videre lidt endnu. I hvert fald indtil returopgøret på søndag i Viborg. Her er Superligaen – stadig – i spil for nordsjællænderne, der rejser til Jylland med 1-1 i bagagen. De kunne haft meget mere.
