Lastbilchaufføren Thomas Karstenskov blev godt og grundigt rasende, da han i torsdags holdt stille ved et lyskryds på Amager.

Raseriet skyldtes hverken den travle eftermiddagstrafik eller et skænderi i mobiltelefonen.

Nej, det var det, den forankørende bilist gjorde, der fik ham op i det røde felt.

Bilisten i den forankørende, sorte Citroën C1 smed nemlig en McDonald’s pose og et sodavandsbæger ud af vinduet i den grønne midterrabat. Og spørger man Thomas Karstenskov, er det noget forbandet svineri.

»Jeg kørte længe bag ved bilen, og da jeg ser, at der bliver smidt affald ud af vinduet, bliver jeg rasende. Det er noget forbandet svineri. Naturen ligner efterhånden en svinesti mange steder, og jeg er simpelthen så træt af det,« siger Thomas Karstenskov.

Hvis der havde været tid til det, ville Thomas Karstenskov have steget ud af sin lastbil og konfronteret forankørende med hans ugerning. I stedet fandt han sin mobiltelefon frem og tog et billede. Billedet lagde han på Facebook, og i skrivende stund er det blevet delt over 5.000 gange.

Billedet er ledsaget af en tekst, hvor Thomas Karstenskov skriver:

'Hej skovsvin i den lille C1. Du glemte dit McDonald's affald på jorden. Du kunne jo køre tilbage og smide det i en affaldsspand'.

I kommentarfeltet skriver mange, at de forstår Thomas Karstenskovs frustrationer over alt det affald, der bliver smidt i naturen.

Michael Løve skriver:

Barbara Dalgaard skriver:

Som lastbilchauffør tilbringer Thomas Karstenskov mange timer på vejene, og han er ofte vidne til lignende hændelser. Han mener, at der over de seneste år er sket i skred i den forkerte retning: Danskerne er stigende grad ligeglad med, hvor de smider deres affald.

»Jeg ser det desværre mere og mere. Jeg synes, det er helt på sin plads at tage billedet og lægge det på Facebook, for når bilistens mor og far åbenbart ikke har fortalt vedkommende, at det er forkert at smide affald i naturen, må vi andre jo gøre det,« siger Thomas Karstenskov og fortsætter:

»Tænk på alle de penge det offentlige kunne spare, hvis ikke de skulle samle skrald op. Der ville sikkert være millioner kroner at spare, og de kunne i stedet bruges på børn og ældrepleje,« mener han.

Men har du ikke også selv smidt skrald i naturen?

»Jeg skal ikke spille hellig. Selvfølgelig har jeg nok gjort det, da jeg var yngre. Men i de senere år har jeg ikke gjort det. Jeg er hverken særlig miljøbevidst eller medlem af Greenpeace, men jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at der ligger skrald alle vegne.«

Lastbilchaufføren Thomas Karstenskov blev godt og grundigt rasende, da han i torsdags holdt stille ved et lyskryds på Amager.
Lastbilchaufføren Thomas Karstenskov blev godt og grundigt rasende, da han i torsdags holdt stille ved et lyskryds på Amager. Foto: Privat
Vis mere